Revolutionerende multitraktor kobler selv et hav af redskaber på i begge ender

Der er tale om et helt nyt koncept, når Syn Trac fra 2019 går i serieproduktion.

Det klassiske traktordesign er væk, og i stedet for er motoren på 410 heste og den trinløse transmission gemt i en U-formet profil under kabinen.

Forende og bagende er i princippet identisk - med plads til at koble en lang række redskaber, ja, sågar aksler og motorer, i begge ender af maskinen.

Syn Trac, som dette helt nye traktorkoncept hedder, er i den grad banebrydende med dets design og idéer.

Maskinen benytter en speciel docking-anordning, når den skal koble redskaber på. En lang central skinne er placeret på traktoren, og på redskabet sidder en modsvarende anordning, så det er let at centrere og fiksere redskaberne, når de skal spændes på. Det hele sker automatisk.

»Redskabet kobles på i tre trin. Først styrer man traktoren og redskab sammen i skinnen. Dernæst centreres redskabet helt præcist af et konisk hul og en tap. Og til sidst hægter to kroge sig fast i redskabet og trækker det ind, så det er helt fikseret«, fortæller Christof Fischer, konstruktør i udviklingsafdelingen hos Syn Trac, der har givet traktoren navn efter selskabet.

I processen kobler maskinen automatisk hydraulik, pto, luft og el sammen. De cirka 60 sekunder, det tager at koble et redskab på, kan altså ske fra førersædet.

Efter planen går Syn Trac i produktion i løbet af 2019.

Faktaboks

Kort om Syn Trac:

  • Motor: 420 hk. CAT 6 cyl. 9,3 l. Stage IV.
  • Transmission: Trinløs CVT.
  • Tilkobling: Forskellige dockinganordninger med automatisk tilkobling af redskab plus pto, el, hydr. luft og can-bus.
  • Styring i std. konfiguration: Firehjulsstyring, tohjulsstyring og krabbestyring.
  • Uafhængig akselaffjedring. 
  • Kan køre med ekstra motorer og flere aksler.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.