Rolls-Royce motorer i russiske mejetærskere

Den russiske producent af landbrugsmaskiner, Rostselmash, har bestilt 400 MTU-motorer fra Rolls-Royce.

Nyheden kunne muligvis få en brite eller to til at få te’en i den gale hals. Den legendariske motorproducent Rolls-Royce - nærmere bestemt afdelingen i Friedrichshafen i Tyskland - skal levere 400 MTU-motorer til den russiske producent af landbrugsmaskiner, Rostselmash.

Ifølge det tyske landbrugsmedie Agrartechnik drejer det sig om rækkemotorer af typen 6R 460, som stammer fra Mercedes, og som har en ydelse mellem 295 og 375 kW alt efter model. Motorerne, der bygges hos Rolls-Royce Power Systems i Friedrichshafen, skal blandt andet bruges i den russiske mejetærsker Torum 780, der går i serieproduktion næste år samt i Rostelmash finsnitteren RSM 1401. Motorerne vil blive leveret i løbet af 2015. Rostselmasch afsætter sine maskiner i 26 lande.

MTU er en del af Rolls-Royce Power Systems inden for »Land & Sea« divisionen. I de kommende år er det den russiske producents plan at udruste op mod 3.000 maskiner med MTU-motorer. Rostselmash er den største producent af landbrugsmaskiner i Rusland og Østeuropa og producerer over 17 forskellige landbrugsmaskiner.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.