Roskildes største stand bliver fyldt med maskiner

En række Case IH-forhandlere udstiller på Roskilde Dyrskue på stand, hvor S.D. Kjærsgaard også tager entreprenørmaskiner med.

Roskilde Dyrskue får i år en lang række maskinudstillere. Den allerstørste stand bliver også indtaget af maskinfolk, hvor S.D. Kjærsgaard sammen med maskinforretningerne Jørlund, Søllested og Frøslev Maskinforretning udstiller en masse Case IH-udstyr. SDK står for det meste af standen, da man som dansk Case Construction også udstiller en masse entreprenørmaskiner.

I en pressemeddelelse oplyser SDK, at der vil være noget af det største grej med i form af Steiger 500 CVX og Axial Flow-mejetærsker. Vil man lære noget om det nyeste indenfor Case IH’s systemer til fjernadgang, flådestyring så vil man eks. kunne se mulighederne på den nye Optum-model.

SDK på Sjælland fortæller også , at man på entreprenørsiden bl.a. kan se den nye Case 695SV med en ny, større kabine med let rotering i sædet, let tilgang til funktioner, nyt display og bak i joysticket.

På standen vil man også kunne se den nye Case 621G2 gummihjulslæsser samt Case gravemaskiner helt op til 25 tons.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.