Så tæt var kampen mellem de store traktormærker

Case IH indregistrerede flest i november.

Slutspurten i årets traktorsalg er for længst gået ind.

Og i november blev der tæt kamp om registreringerne, viser nye tal fra dbi it’s traktorstatistik.dk.

Case IH indregistrerede med 22 traktorer nok en gang flest traktorer på det danske marked i måneden, viser tallene, hvor vi som bundgrænse for en landbrugstraktor har sat en grænse på 30 kW effekstørrelse.

Lige i hælene var John Deere og Massey-Ferguson med 20 traktorer, mens New Holland med 17 traktorer ikke var langt fra.

I den anden ende af skalaen havde de tyske mærker Fendt, Deutz-Fahr og Claas en stille måned med kun en enkelt traktor hver.

Større traktormarked

Tager man de tallene fra januar til og med november i betragtning, så ser man ind i et traktormarked, der har været stigende med foreløbig 155 enheder efter, at der er passeret 1.350 enheder ved novembers udgang.

Årets store vinder er Case IH, som er ser ud til at være gået fra at være Danmarks tredjemest populære mærke på det her tidspunkt til førstepladsen med i alt 282 traktorer.  

En del af medvinden skyldes, at Case IH sidste år vandt en større kontrakt til at levere traktorer til et par af landets indkøbsklubber, hvilket bl.a. har styrket leverancerne i år.

John Deere er lige i hælene med 271 enheder, og ligger også tæt på sidste års salg, men dog en anelse under.

Dermed er der lagt op til en spændende finale i december, hvor New Holland i øjeblikket indtager en solid tredjeplads.    

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.