Salget af nye traktorer: Fem ting du bør vide om årets salg

Stor fremgang for Case IH og Massey Ferguson, mens New Holland og John Deere har haft dyk. Den grønne hjort er dog stadig største mærke.

Efter juni måneds opgørelse af traktor-registreringerne er der flere nye tegn i traktormarkedet udover, at markedet er løftet fra 671 nyregistrerede traktorer i første halvdel af 2018 til 773 i 2019 til og med juni.

Se de største tendenser her:

Højdespringeren

En af årets største hop præsterer Case IH med 147 nyregistreringer og en markedsandel på 19 pct. efter årets første seks måneder, viser tallene fra DBI IT’s database traktorstatistik.dk. Det er en betragtelig fremgang fra 107 styk og 15,9 pct. af markedet i første halvdel af 2018.

Den mest solgte

John Deere er foreløbig både historien om op- og nedture.  I den seneste måned fik mærket nyregistreret imponerende 40 traktorer, og dermed kravlede man også op på førstepladsen over de mest solgte traktorer med 163 styk og en markedsandel på 21,1 pct. Men mærket lå endnu bedre for et år siden. Har havde man nyregistreret 173 styk i et mindre totalmarked og havde en markedsandel på imponerende 25,8 pct.

Blåt dyk

New Holland har år efter år toppet statistikken over flest nyregistrerede traktorer, når året har været omme. Sidste år lå man nr. to efter de første seks måneder og på en markedsandel på 21,8 pct. med 146 styk. I år er tallet noget lavere med 107 styk og en markedsandel på 13,8 pct. For hele 2019 er vi naturligvis stadig på et meget præmaturt stadie, og New Holland er før kommet stærkt til sidst.

Rebound for MF

For et år siden var Massey Ferguson nede på et uhørt lavt antal nyregisteringer. En af forklaringerne var, at man havde indregistreret ekstraordinært mange traktorer før årsskiftet 2018 på grund af nye EU-regler.  Med det bagtæppe er Massey Ferguson hoppet gevaldigt op igen og ligger nu solidt på 95 nyregistrerede traktor og en markedsandel på 12 pct. mod seks pct. i første halvdel af 2018. Med til historien hører også, at med et plus på hele 55 ekstra indregistrerede traktorer, så noterer mærket sig den største fremgang i markedet.    

Solide tyskere og vaks finne

For tyske Claas og Fendt ser det også meget solidt ud. Begge mærker ligger omkring ni procent af markedet og omkring 70 nyregistrerede traktorer. Fendt kom solidt i gang tidligt i året, hvor der utvivlsomt købes en del traktorer af de større modeller rundt omkring hos maskinstationerne. Markedsandelen ligger meget på samme niveau som sidste år – mens Claas faktisk har hævet den med et par procentpoint.

Oppe i Finland kan de også konstatere, at Valtra ligger meget solidt mellem otte og ti procent af det danske marked. Hvor markedsandelen i første halvdel af 2018 lå på 8,5 pct., så er den aktuelt vokset til 9,7 pct. og 75 nyregistrerede traktorer.

 

Fakta: Antal nyregistrerede traktorer fra 1. januar til 30. juni 2019

 

Traktorer fra 30 kw og opefter. Kilde traktorstatistik.dk.

 Periode Periode året før 
MærkeAntalProcet       AntalProcent
Belarus----
Carraro----
Case IH1471910715,9
Claas729,3487,2
Deutz-Fahr202,6203
Fendt709,1639,4
Foton----
Holder20,320,3
Iseki10,1--
JBC----
John Deere16321,117325,8
Kubota8140,6
Lamborghini----
Landini30,4--
Massey-Ferguson9512,3406
McCormick20,3--
Multi Track----
New Holland10713,814621,8
Same10,1--
Tym20,320,3
Ursus----
Valtra759,7578,5
Zetor--40,6
Andre mærker50,650,7
Total773 671 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.