Den nye Samson PG II 28 gyllevogn og den nye SHB4 36 meter slæbeslangebom vises første gang på det tyske marked. Der kommer en ny serie US universalspredere. Et udpluk af nedfældere til både sortjord og græs. Nye produkter på fyldesiden og spredersiden. Og nye styresystemer for spredere. Og til entusiasterne små modeller i skala 1:32.
Samson er bare ét eksempel på en producent, der ser Agritechnica som en stor satsning, et udstillingsvindue til verden. Og i år har Samson bestilt ekstra plads på den tyske messe, blandt andet for at få plads til den store slæbeslangebom.
»Vi har hentet sælgere hjem fra alle vores markeder til at tage imod de besøgende. Allerede nu har gæster fra Spanien, Canada, Kina og Japan meldt deres ankomst. Vi arbejder hårdt på at udvikle vores forhandlernet på flere europæiske markeder såvel som oversøiske markeder, og vi mærker en tendens, der går i retning af større maskiner med større udbringningskapacitet«, siger Torben Larsen, salgs- og marketingchef hos Samson Agro.
Mere om dette tema
»Det store sæt til udbringning af gylle er også en af årsagerne til, at vores stand i år er rekordstor. Bommen er klappet ud i den ene side og klappet sammen i den anden side, så vi kan vise den kompakte transportbrede, som holder sig under 3,30 meter. Det kræver dog en meget stor stand, før det kan lade sig gøre«, siger han.
Samson har indkaldt personale, der både taler tysk, engelsk, fransk, russisk og dansk.
Kommentarer