Scantruck har rundet 50 udekørende servicemontører

Scantruck i Skive har angiveligt Danmarks største flåde af servicevogne og -montører. Nu har man rundet det halve hundrede.

Den store maskinimportør Scantruck i Skive har mange mærker på plakaten, såsom Manitou, Komatsu, Weycor, McCloskey, PB Platforms, GMG og Platform Basket, og det betyder også, at der er behov for en meget stor serviceafdeling. Den er netop blevet udvidet og består nu af 50 udekørende servicemontører til entreprenør- og landbrugsmaskiner fordelt i hele Danmark.

”Reparationer og nedetid er en stor gene for alle virksomheder, og derfor har vi skabt et servicekoncept med hurtig reaktionsevne, hvis skaden er sket. Vores servicemontører medbringer et stort lager af reservedele og værktøj, som gør dem i stand til at udbedre størstedelen af problemerne på stedet”, siger Steen Kjær, servicechef hos Scantruck A/S i en pressemeddelelse.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.