Scantruck klar med stærk læsser

Manitou MLT 960 er den hidtil største teleskoplæsser til landbruget - og så bærer den på ny teknologi.

»Det er vores første teleskoplæsser med den nye hydrostatiske transmission, og så er det vores første læsser til landbruget med seks ton løftekraft og en rækkevidde på ni meter. Den har en egenvægt på 11,4 ton og er virkelig en sværvægter,« fortæller Claus Bjerregaard, Scantruck, om den store teleskoplæsser, virksomheden fra Skive-egnen har udstillet på Agromek.

MLT 960 bliver en storebror til den populære MLT 840. Kabinen er langt hen ad vejen den samme, men med nogle ekstra funktioner som følge af den nye transmission.

»Manitou kalder selv transmissionen for CVT. Men det er altså ikke forstået som en CVT-transmission på en traktor. Vores har ingen mekanisk træk. Det er udelukkende hydrostatisk, men i en ny konfiguration med to hydraulikmotorer, der gør maskinen meget hurtig fra nul til 40 kilometer i timen.«

»I kabinen kan man via en drejeknap trinløst regulere den maksimalt tilladelige hastighed, og jo lavere den bliver, desto mere moment er der naturligvis,« forklarer Claus Bjerregaard.

Vægtforholdet gør, at MLT 960 klarer en overfaldsgrab til ensilage på 2,6 kubikmeter. Det er helt nye kapaciteter, indrømmer Claus Bjerregaard

»Det er ikke meget mere end et år siden, at vores største skovl til landbrugsmodellerne var 1,3 kubikmeter.«

Mere om dette tema

Læs om Agromek samt nogen af de nyheder, de byder på, nedenfor.

»Bagakslen har et hydraulisk stempel, som låser pivotvandringen under stilstand. Det gør maskinen mere stabil, når den skal løfte seks ton. Det er noget, vi indtil nu kun har set på de store industrimaskiner«.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.