Se her: Dansk landmand tog kæmpe IH-traktor med til Perth – og hjem igen

I 1970’erne rejste landmand fra Slagelse til Australien. Med i bagagen var en på den tid kæmpe IH-traktor. Se billederne her og læs historien i det nye TraktorTech.

 

Det starter i 1975. Hans Henrik Buchart Petersen har besluttet sig for at emigrere til Australien for at slå sig ned som gårdejer i Vestaustralien.

Året for inden har den teknikinteresserede landmand gjort et stort indkøb på sin danske gård ved Slagelse.

En IH 966 med knap 100 hk og firehjulstræk til rådighed.

En rigtig stortraktor, som ville være dyr at skille sig af med så hurtigt.

Traktorens mest umiddelbare specifikationer:

Motor: International Harvester D414, 6-cylinder, 6,8 liter.
Effekt: 95 hk.
Antal bygget: 21.017, fra 1971-76.
Kabine: Denne model udstyret med svensk kabine fra Hara.
Salgspris ved køb i 1974: 144.000 kr.
Firehjulstræk: Købt med som ekstraudstyr.
Venderadius: Meget dårlig.

I det nye TraktorTech kan du læse nærmere om, hvordan han fik traktoren læsset på den knappe plads i containeren, traktorens virke på de australske jorder i Vestaustralien - og hvorfor traktoren også kom med hjem til Danmark, da han senere flyttede hjem igen.

Her kan du se billederne:

 

Her læsses den i 1975 i Danmark

 

I arbejde med tallerkenploven i australien

 

Trækdyr foran bugseret mejetærsker

 

Rødt maskinhus i Australien og i Danmark

 

Pløjning i Slagelse

 

Ikke slidt i liften

De mange tusind timers arbejde i Australien betyder også, at traktoren er usædvanligt lidt slidt i liften. Her Hans Henrik Buchart Petersen med sin søn Niels, der også arbejder med IH's arvetagere Case IH som produktspecialist hos CNH Industrial.

 

Pensionist i dag - her trukket ud af laden

 

IH-forelskelsen startede hos den røde godsejer

Begejstringen for et traktormærke starter gerne et sted. Hans Henrik Buchart Petersens far ser du her på billedet, som sønnnen Niels Buchart Petersen holder.

Det er Hans Henriks far Hans Buchart Petersen, der også var kendt som den røde godsejer. Godsejeren sad i Folketinget i ti år og så havde en større samling af IH og Farmall-traktorer.

Læs hele historien i det nye TraktorTech.

 

Det kan du også læse i det nye TraktorTech

Denne gang kan du læse hele 22 sider med test af traktorer og udstyr.

Bl.a. får du en langtidstest af den mest indregistrerede Fendt-model i Danmark, 724 Vario, produceret af vores samarbejdspartner Profi.

Testen er foregået på en bedrift på 200 hektar med over 3.600 driftstimer i løbet af fire år.

Det er også tid for en stor international dæktest, som er lavet af vores egen traktorekspert John Christensen og kolleger fra Holland, Norge og Finland. Her sammenligner vi Michelins avancerede EvoBib-dæk med et standarddæk og undersøger, om det kan betale sig at betale den store ekstrapris.

John Christensen har også været i marken og set nærmere på New Hollands nye udgave af T5-modellerne, som viser sig at være en meget veludstyret traktor for en traktor i den størrelse.

I TraktorTech skal du i øvrigt også møde Johannes Nellemann, der snart skal til Brasilien og introducere Agcos Ideal.

Hvis du vil købe TraktorTech, så findes det i kiosker over hele landet, men fås lettest ved at tegne et abonnement på landbrugsmedierne.dk/abonnement

Vi skal iøvrigt gøre opmærksom på, at budene, der kører TraktorTech ud, starter rundturen tirsdag og så fordeler det blandt abonnenterne i løbet af ugen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.