Se hvad 4.000 maskinfolk ser på lige nu

Græsland 22 har samlet tusindvis af maskinentusiaster i Midtjylland med en række verdens- og danmarksnyheder.

Gert Holm Pedersen puster lidt ud.

Som organisatorisk nøgleperson for en storstilet maskinmesse på græs har han lige en pause, inden maskinerne igen kører og han skal fikse afholdelsen af næste maskindemonstration.

Tilfredsheden lyser ud af DM&E’s ”maskin-minister”.

- Det er en fantastisk dag. Der er allerede kommet et sted mellem 4.000 til 4.500 mennesker, og så har udstillerne bare stillet med det ypperste grej, vi har i Danmark, siger han og nævner eks. gyllevogne, som man ikke har set i landet før og et væld af verdenspremierer og danmarkspremierer, siger han.

Græsland blev sidste gang afholdt i 2018.  Gerth Holm Pedersen har bemærket, at der denne gang både er folk ved standene, mens der kører maskindemoer.

- Det er megafedt at se, siger den begejstrede DM&E-konsulent.

Græsland gik i gang onsdag morgen kl. 8 og kører hele dagen og aftenen frem til kl. 21.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.