Se maskingiganter gå sammen om en det, som de ikke vil kalde en traktor

Opsigtsvækkende pressedag for maskinjournalister samlet i Tyskland, hvor vi bringer nogle af de første billeder af Lemken og Krones nye robot-traktor.

Er det en robot?

En traktor?  

Det er let at stå og tage sig lidt i at stå og fundere her i marken midt i Tyskland ved Hopsten halvanden times kørsel nord for Dusseldorf.

Robotter på græs kender man efterhånden til alle steder – og de går ligesom med tapetet.

Hvad så når maskinen er mange gange større?

Scenen er en mindre mark, som Lemken og Krones maskiner under normale omstændigheder hurtigt ville have ordnet – især fra de større ender i programmet.

Combined Powers kalder de deres fællesprojekt, hvor de bruger 10 til 15 udviklingsfolk på et udvikle et trækdyr, der førerløst kører rundt med producenternes egne redskaber.

Første fundering er, at det her faktisk ligner en traktor mere end på pressebillederne hjemmefra – og havde den fået en kabine på, så ville man nok bare synes, at den var vel kantet et par steder – og noget mere gadgetagtig med sine tydelige sensorer end gennemsnittet nede hos den lokale forhandler.

 

Ellers er trepunktslift, Ad Blue og normal brændstoftank, to sæt velvoksne sæt Trelleborg hjulmonteringer også noget, som får det til at gå rimelig konventionelt ind i landskabet.

 

Omkring 40 journalister er kommet fra nær og fjern for at se maskinerne. Vi ser slåning af græs, græs der efterfølgende skal rives og jordbearbejdning og en let omgang såning.

Stille man benhårde spørgsmål, så får man ikke absolutte svar. Jo, dette er et projekt. Går projektfasen i år godt, så rykker man ind i prototypefasen, hvor der vil være mere end de foreløbig tre producerede maskiner på 230 hestekræfter.

Er det her den absolut gode størrelse for en selvkørende traktor? Mange af de samme journalister har set Fendts koncept med små sværme af selvkørende maskiner i den ene ende af skalen og den tyske konkurrent Horshs endnu større robottraktor, der kan trække endnu bredere maskiner og lægger sig et sted op i næste hestekræftklasse.

Beskeden er, at man foreløbig tror, at man rammer rimelig godt for mange europæiske landmand med størrelsen, og eks. indenfor Krones græsprogram kan udføre rigtig mange funktioner med den størrelse maskiner. ’

Hvordan skal den egentlig komme fra mark til mark, spørger vi.

Svaret er, at svaret lige nu er i projektfasen. Det er ikke smart at bruge penge på en kabine, omvendt er det også lidt bøvlet ikke lige at kunne køre maskinen fra en mark et par km væk uden, at den skal op på en lastbil.

Svaret kan også blive, at Lemken og Krone både skal kunne lave løsninger, der egner sig til steder, hvor den kan køre flere dage i træk uden, at den skal flyttes – og til steder, hvor den skal flyttes flere gange indenfor få timer på vejen.

Lemken og Krone forventer få et sted omkring 25 maskiner ud og køre i de første test hos landmænd indenfor tre til fem år.

Og når man har stået og kigget på den et par timer?

 

Ja, så kører den egentlig lige så kedeligt som græsslåmaskinen derhjemme, frem og tilbage igen og igen– går i landskabets tapet på samme vis, som fire Vestas vindmøller på den anden side af hegnet.

Faktaboks

Førerløs træk-enhed

Maskinproducenterne Lemken og Krone har i flere år arbejdet på et projekt om en førerløs enhed, der kan trække producenternes redskaber.

Den er udstyret med en konventionel Deutz-motor, der yder 230 hk. Derudover er den udstyret med elektrisk transmission.

Maskinen er udstyret med divserse former for sensorer og styres af intelligent software, der skal optimere arbejdsprocesserne.

Det forventes, at man går over i produktionen af nogle egentlige prototyper næste år, hvorefter der skal køres yderligere test, inden man senere kommer til decederede for-serie maskiner, der kører test hos landmænd.

Man håber at være klar med ca. 25 enheder i løbet af de næste tre til fem år. I øjeblikket findes der kun en enhed i hvert af firmaernes blå og grønne enheder – og den allerførste maskine i et plettet sort/hvid design.

Emneord video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.