Begge de danske robotløsninger FarmDroid og Robotti er til at forstå og forklare rent teknisk, og begge maskiner er allerede indsat i normal og realistisk landbrugsdrift.
Kigger vi til udlandet, ser der indimellem ud til at være noget længere fra idé til mark.
Magasinet FutureFarming bad sine læsere kåre deres favoritter blandt ti spændende, men også meget forskellige og til tider ret ’alternative’ robotkoncepter.
Teknikredaktionen viser dig her de tre vindere og forklarer, hvad ideen bag dem er.
Forsigtigpeter til frugtplantagen
Hvis man skal udvikle en robot til at plukke frugt og bær, hvorfor så ikke begynde med det absolut mest skrøbelige og følsomme bær: Hindbærret.
Kan det lade sig gøre, kan alt lade sig gøre, må have været logikken bag udviklingen af det britiske firma FieldWork Robotics’ høstrobot.
Robotten er udviklet i samarbejde med University of Plymouth med Bosch med på bagsmækken som leverandør af elektronik og styring til robotarmene.
Selve armen kan udstyres med gribere tilpasset en række forskellige frugter og bær.
FieldWork Robotics har desuden udviklet en høstrobot til hovedkål som hvidkål, rødkål, spidskål og blomkål og vandt førstepladsen blandt FutureFarmings læsere.
Kænguru-dronen
På andenpladsen er der tænkt endnu mere ud af boksen.
Amerikanske CropHopper er en kombination af en traditionel drone med propeller og en fjedrende hale, som kan bruges til at hoppe rundt i marken med.
Ved at kombinere de fire propeller med hoppe-mekanismen, øges rækkevidden ganske meget, og den tre kg tunge CropHopper kan dække op til 70 hektar på en normal arbejdsdag på blot tre opladninger eller batteriskift.
CropHopper kan bruges til at specialfotografering af marker, som den selv opdeler i 10 kvadratmeter store felter, et til hvert billede.
På sigt skal den også udrustes til at foretage målrettet bekæmpelse af ukrudt, sygdomme og skadedyr i marken på basis af sine egne billeder.
Det perfekte såbed
H-Wodka Robotiller er opfundet af en gruppe sydvesthollandske landmænd og er en robot til jordbehandling, hvor selve robotten kører på store og eldrevne pakkevalser i et sektionsopdelt setup med en totalvægt på tre til fire ton.
Midt i robotten placeres jordbehandlingsredskabet, som kan være f.eks. en rotorharve, en gåsefodstandharve eller en såbedsharve. Dermed kan redskabet bruges til de fleste former for jordbearbejdning.
Især såbedsharven har de hollandske opfindere med mange specialafgrøder i sædskiftet selv store forventninger til.
Tanken er, at H-Wodka Robotiller på sigt skal kunne køre med en udskiftelig, brintbaseret brændselscelle, der producerer 50 kW til fremdrift og evt. redskabsdrift. Desuden skal brændselscelle og selve styrenheden let kunne afmonteres og bruges i andre robotter på farmen.
Den første H-Wodka Robotiller løb med tredjepladsen i FutureFarmings læserafstemning og er nu på vej i marktest.
Relaterede artikler
Kommentarer