Der er knyttet en række skærpede vilkår til den nye godkendelse af glyphosat. Arkivfoto.Kigger man over Sundet til Sverige, er der væsentlige forskelle i landmændenes brug af præcisionsudstyr i forhold til Danmark.
De danske landmænd er nemlig noget længere med at graduere/sektionsstyre deres tildeling af gødning og kemi. Det viser en ny undersøgelse, som kemivirksomheden BASF har lavet blandt flere hundrede landmænd i både Danmark og Sverige.
I Danmark er det halvdelen af de landmænd, som bruger præcisionsudstyr, der laver graduering af disse hjælpestoffer på deres marker. I Sverige er det under 30 procent af dem, som bruger præcisionsudstyr, som laver graduering af deres gødningstildeling, og omkring hver tredje, der laver gradueringer med marksprøjten.
Hos BASF har Robert Racz, Head of Agricultural Solutions for BASF i Norden og Baltikum bidt mærke i forskellene mellem Danmark og Sverige.
- Det kan have noget at gøre med indflydelsen fra Seges og konsulenternes indflydelse ude i rådgivningscentrene, siger han.
Undersøgelsen fra BASF viser i tråd med lignende undersøgelser fra Danmarks Statistik, at en meget stor del af det danske landbrugsareal bliver dyrket med en eller anden form for præcisionsteknologi.
Fire af ti danske landmænd oplyser dog, at de slet ikke bruger præcisionsudstyr.
- Ifølge EUs Farm to Fork strategi skal landmændene reducere anvendelsen af planteværn med 50 procent frem mod 2024. Så er det tankevækkende, at så mange landmænd ikke anvender præcisionsteknologi i dag, siger han.
Pressefoto
Hvorfor tror I, at der stadig er et ’efterslæb’ hos en stor del danske landmænd?
- Det er ny teknologi og for mange en ny måde at tænke på. Det kræver planlægning og research, hvilket tager tid. Business casen er også forskellig fra landmand til landmand. Nogle har en lang investeringshorisont, mens andre måske er tæt på pensionering og derfor ikke kan se samme investeringscase. I det perspektiv er vi langt fremme i Danmark. Det kan tage tre år at se resultater, men det er værd at tage investeringer i præcisionslandbrug og bæredygtighed. Vi oplever, at mange landmænd starter med et initiativ og øger indsatsen derfra, siger han.
Få lanmænd Kender deres CO2-aftryk
Ifølge undersøgelsen ser omkring to ud af tre landmænd bæredygtighed som en mulighed for ’i nogen eller høj grad’ at differentiere sig fra andre landmænd i såvel ind- som udland. Alligevel er vi i øjeblikket meget langt fra, at alle landmænd ved, hvor stort CO2-aftryk deres gård leverer.
Ifølge BASF gør landmændene mange ting, men får ikke altid suget de værktøjer til sig, som kan vise og dokumentere CO2-belastningen.
- Mange kigger på reduceret jordbearbejdning og/eller pløjefri dyrkning, planter træer og fortæller, at de i det hele taget gør mange ting. Men måske har man ikke taget sig tiden til at bruge funktionerne i eksempelvis Cropmanager og andre programmer til at dokumentere de her ting, siger han.
Hvad kan en leverandør som jer gøre for, at dansk landbrug bliver dyrket mere klimavenligt?
- Planteværn beskytter en stor del af udbyttet. Og her kan vi hjælpe med at jagte udbytter, som er højere, hvilket igen sænker klimabelastningen per produceret ton. Og så kan vi som leverandører finde innovationer, der igen sænker aftrykket per ton. Et eksempel kan være nitrifikationhæmmere, så du sænker dit kvælstofforbrug, som står for en stor del af klimabelastningen, siger han.
Ifølge BASFs undersøgelse planlægger 46 procent af de danske landmænd at investere i præcisionsteknologi i løbet af de næste to-tre år.
Relaterede artikler
Kommentarer