Se tallene som sætter traktorproducents horible coronaforår i relief

Agco’s seneste resultater er milevidt over niveauet for et år siden.

Det  er nok de færreste, der kommer til at glemme det første forår med corona.

Heller ikke hos maskinproducenten Agco og for den sag andre industrivirksomheder, der i ugevis måtte lukke produktionen under den første dele af coronakrisen.

I et nyt kvartalsregnskab kan man se, at Agco er kommet solidt over niveauerne for andet kvartal 2020. Salget er nemlig steget med hele 44 pct. i forhold til sidste år på samme tidspunkt. Her blev man i perioder nødt til at indstille produktionen på en række anlæg – bl.a. hos MF i Frankrig, Valtra i Finland og Fendt i Tyskland.

2021 er bare helt anderledes. Til trods for, at branchen og Agco stadig skal kæmpe med at få alle dele hjem til produktionen, så blev der omsat for ca. 18,3 mia. kr. i kvartalet.

Europa er Agcos største markedsområde. Her måtte man nøjes med en omsætning i den samme periode sidste år på ca. 6,9 mia. kr., mens man netop har omsat på den gode side af 10 mia. kr. i Europa de seneste måneder.  

Udover at det rent faktisk er muligt at producere varerne, så er landmænd kloden rundt også ganske interesserede i at købe nye maskiner for tiden. Afgrødepriserne er fornuftige – og for en del husdyrproducenter har der også været plads til at investere.  

Agco står ikke alene tilbage med den melding. Torsdag afholdte New Holland et stort internationalt pressemøde. Her lød det fra en af New Hollands øverste i Europa, Sean Lennon, at traktormarkedet i Europa generelt var gået frem med to-cifrede cifre ligesom markedet for mejetærskere også var voksende i store landbrugslande som Tyskland, Frankrig, Polen med flere.  

Agco har det sidste halve år løbende opdateret forventningerne til salget i 2021. Ved årsskiftet lød forventningen et sted mellem 10,2 til 10,4 mia. dollar. I dag er det opdateret til et sted mellem 11,3 til 11,5 mia. dollar.

 

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.