Seks meter Bednar debuterer på sådemo
Mi stiller med seks såmaskiner under VKST´s store sådemo på Vallø Stift 3. september.

Mi, Maskinhandler Indkøbsringen melder klar til årets sådemo arrangeret af VKST på Vallø Stift 3. september. Kuhn kommer til at dominere blandt de såmaskiner, som importøren stiller op med, men også en ny tjekkisk Bednar trænger sig på. Det er Bednar Omega 6000 FL, som vises for første gang til offentlig demo i Danmark.

Bednar Omega 6000 FL har allerede været over flere hektar hos danske landmænd.

»Vi har rigtig travlt med intro-demoer rundt ved interesserede kunder. Maskinen er udviklet i tæt samarbejde med danske landmænd,«, siger salgskonsulent ved Mi med ansvar for østlige øer, Anders Filsø.

Gule redskaber fra Tjekkiet med adresse til danskerneMaskiner 8. juni · 00:00

Og ellers står den selvfølgelig på Kuhn. På VKST´s sådemo vil der være mulighed for at nærstudere både den nye HR 4040 rotorharve og den nye Venta 4030 pneumatiske såmaskine, som er udstyret med gødningsudstyr. Kuhn TF 1512 fronttank er yderligere en nyhed, som Mi vil fremvise, ligesom man som ventet vil se den store Kuhn Espro 6000 RC. Til denne sådemo kommer Kuhn med en Place-udgave, dvs. med todelt tank og med gødningsskiver til placering af gødningen. Maskinen kan også omstilles til samsåning. Endelig kommer Kuhn SH 600, en ny mini-Venta såmaskine, som er kommet godt i gang på det danske marked.

Mi´s deltagelse i VKST´s sådemo sker i samarbejde med Røstofte Maskiner på Bednar siden og med Karl Mertz på Kuhn siden.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.