Selvkørende Case IH skal fast i marken

Den autonome koncepttraktor fra Case IH kommer i brug under et pilotprojekt i Nordamerika.

Den er alvorligt ment og ikke kun et shownummer. Det står klart nu, hvor den selvkørende koncepttraktor fra Case IH nu kommer ud i et nyt pilotprojekt i USA.

På Progress Farm Show i september 2016 præsenterede Case IH for første gang producentens opsigtsvækkende ACV - for Autonomous Concept Vehicle - og siden har der været stor opmærksomhed om denne prototype.

Nu bringer Case IH teknologien bag ACV ud i praktisk brug i marken gennem et pilotprojekt hos Bolthouse Farms i Nordamerika. Samtidigt definerer Case IH fem kategorier for automatisering af markarbejde indenfor landbruget.

»Hos Case IH Nordic & Baltic er vi meget begejstrede for, at man nu starter dette pilotprojekt, hvor ACV teknologierne vil blive testet under rigtig dag til dag brug. Danmark er et af de førende markeder i Europa, når det kommer til brugen af GPS og andre løsninger inden for præcisionslandbrug, så der er meget fokus på nye måder at optimere markarbejde gennem elektroniske værktøjer og general automatisering af maskinfunktioner i marken«, lyder det fra Morten Nørtoft Jørgensen, marketingchef for Case IH Nordic & Baltic.

»Hvornår vi ser fuld automatiserede maskiner på markerne i vores del af verden er nok for tidligt at spå om, men Case IH er med helt fremme i denne udvikling, som en af markedslederne løsninger til præcisionslandbrug. Case IH var således den første landbrugsmaskinleverandør til at introducere RTK til det danske marked, da vi for ti år siden lancerede vores eget RTK netværk i Danmark«, siger Morten Nørtoft Jørgensen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.