Semler-mand salgschef hos Väderstad

Väderstads danske selskab henter salgschef hos samarbejdspartneren.

Det bliver en mand med godt kendskab til Väderstads produkter, der fremover skal være salgschef for Väderstads produkter i Danmark.

Den svenske redskabsproducent har nemlig hyret Asger Jørgensen, som hidtil har været key account manager hos Semler Agro, hvor salg af selvsamme produkter har været en af hans primære arbejdsopgaver.

2Vi er glade for at kunne byde Asger velkommen til Väderstad ApS og dermed styrke supporten til vores forhandlere på salgssiden”, lyder det fra operationel chef i Väderstad ApS, Maria Redwanz.

I den nye stilling kommer han til at arbejde tæt sammen med sin gamle arbejdsgiver, som er Väderstads forhandlingsled i Danmark.

”Jeg glæder mig til at blive en del af det dedikerede danske Väderstad team og ser frem til at være med til at udbygge salget af Väderstad maskiner i Danmark. I tæt samarbejde med Selmer Agro A/S ser jeg store muligheder for at styrke Väderstads position på det danske marked”, siger Asger Jørgensen i en kommentar.

Tilbage i november 2018 omorganiserede Väderstad i øvrigt sit danske selskab, så selskabet i dag ledes direkte fra Väderstads centrale afdeling, Group Sales & Marketing.

Ved den lejlighed valgte den daværende direktør David Pedersen at forlade selskabet.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.