Semler skærer fire fra - og flere kan komme

Selmer Agro lukker afdelingerne i tre jyske byer. Men der kan komme flere tilpasninger fremover, siger direktør.

1. november lukker og slukker Selmer Agro sine afdelinger i Viborg, Bredebro og Mejlby.

Mens halvdelen af Semlers reparationer i dag foregår ude hos landmanden, så skal niveauet op på 70 pct. når lukningerne er i mål.

»Hvis vi tager en afdeling, som virkelig er gået ind i det, f.eks. Odense, så har de haft 70 pct. af opgaverne ude hos kunderne her i januar og februar, som ellers er typiske værkstedsmåneder. Der har vi bevis for, at det kan lade sig gøre. Det er vores målsætning, og det tror jeg på«, siger CEO Morten Buus.

Allerede til sommer flyttes de sidste aktiviteter fra afdelingen i Holbæk til Næstved. I stedet for maskinforretninger er Semler nu på jagt efter nogle mindre akut-værksteder.

»Planen er, at der skal være plads til fire til fem arbejdspladser. Vi vil lave så meget som muligt ude hos landmanden med servicevognen. På den her måde får vi skubbet på den udvikling. Vi har ikke brug for alle de mursten, vi har haft i maskinforretningerne«, siger han.

Skal I skære mere til i de kommende år?

»Vi tilpasser hele tiden. Men der er ikke nogen skjult dagsorden. Vi har ikke nogen andre på en liste. Men i takt med, at vi får endnu flere servicebiler, og kunderne vender sig til det, jo mindre har vi brug for de store værksteder«.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.