Siloking vender hjem til Holst Sørensen

Tyske mikservogne blev senest importeret af Kverneland.

Brdr. Holst Sørensen ved Ribe driver en kombineret maskinforretning med detailsalg og egen import af flere mærker.

Nu bliver de tyske mikservogne fra Sikoking føjet til paletten af mærker, og dermed er der tale om et comeback.

”Vi havde importen af Siloking, inden det overgik til Kverneland i 2006, og kender derfor produktet som et absolut topkvalitetsprodukt”, siger produktansvarlig hos Brdr. Holst Sørensen A/S, Willi Jønsson i en pressemeddelelse.


Produktansvarlig hos Brdr. Holst Sørensen A/S, Willi Jønsson og salgschef hos Siloking, Richard Vogt er klar til det nye samarbejde.

Siloking har traktortrukne mikservogne fra 7–45 kubikmeter, og selvkørende miksere fra 12–32 kubikmeter.

Siloking producerer ca. 1.600 mikservogne om året, hvoraf ca. en fjerdedel er selvkørende, oplyses det.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.