SIMA-sølv til Horsch

Horsch opnåede en sølvmedalje for ny sprøjteteknologi i forbindelse med SIMA-messen i Paris

Centralt på Horsch-standen står en Horsch Leeb 6 GS bugseret sprøjte, til lejligheden udsmykket med SIMA’s medalje-logo på siden. Den tyske producent opnåede nemlig en sølvmedalje for mærkets sprøjteteknologi i forbindelse med den franske messe.

Hæderen skyldes sprøjtens BoomControl Pro, en ny gyroskop- og hydraulikstyret bomstyring til high speed-sprøjtning.

Horsch Leeb GS opererer med en dyseafstand på 25 centimeter og med en lav sprøjtehøjde. Det giver ifølge Horsch også mulighed for høj arbejdshastighed i marken.

BoomControl Pro fås nu som tilvalgsmulighed på alle firmaets sprøjter. Den nye bomstyring blev første gang præsenteret til den selvkørende PT330 og skulle gøre det muligt at sprøjte med op til 30 km/t med bommen kun 30 cm over afgrøden. Den nye bomstyring vandt også en sølvmedalje på Agritechnica, mens udbredelsen af princippet til hele sprøjteprogrammet yderligere udløste udmærkelsen »Maschine des Jahres«.

Mere om dette tema

Sima 2015 - Paris Internationale Business Show - finder sted fra d. 22. til 26. februar. Følg med her for at læse nyhederne fra Landbrugsavisen.dk's to reportere. Hvis du er i Paris og har en historie, så er du meget velkommen til at kontakte dem.

Kontakt på Sima

John Christensen, journalist og redaktør ved Traktortech.dk: jch@landbrugsavisen.dk, 30 83 57 05

Claus Worup, journalist: clw@landbrugsmedierne.dk, 24 22 83 64

Med BoomControl Pro bevæger bommen sig helt uafhængigt af sprøjtens chassis via ophæng i en kraftig aksel. Sensorer på sprøjtens chassis, i akslen til bomophænget og på selve bommen registrerer konstant både sprøjtens og bommens position i forhold til jordoverfladen efter gyroskop-princippet og holder bommen parallel via to hurtigtreagerende luftcylindre på selve bommen. Bomgeometrien giver sammen med yderligere luftcylindre en meget hurtig dæmpning af yaw-bevægelserne.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.