Sjældent besøg: Dansker holder foredrag på Agritechnica

Dansker holder sjældent foredrag på Agritechnica, hvor tyskerne efterspørger dansk viden om nedfældning.

Det er ikke tit det sker, og faktisk er der uvished om, hvorvidt det er første gang en dansker holder foredrag på Agritechnica, men i dag 9. november træder Tavs Nyord op på scenen.

Tavs Nyord er ansat på Aarhus Universitet og har et samarbejde med Kongskilde, hvor han tager en Erhvervspostdoc. Han skal holde et foredrag om sine undersøgelser af den optimale opbygning af nedfældere under forskellige forhold. Han har undersøgt fordampningen af ammoniak ved forskellige måder at nedfælde på.

Den basalforskning har ligget til grund for udviklingen af Samson Agros SD nedfælder, som Samson Agro ikke er i tvivl om, er verdens bedste.

Tyskerne er meget interesserede i de danske erfaringer med nedfældning, og Samson Agro har derfor også opfordret danske maskinstationer til at møde op til foredraget og fortælle om deres praktiske erfaringer med nedfældning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.