Skyer drillede: »Jeg havde tre satellitbilleder fra april til juli«

Det har aldrig været lettere at lave et tildelingskort til gradueret gødskning. Hent et friskt satellit-billede af marken, sæt niveauer på, læs kortet over i traktoren, og så er du kørende - optimalt set.

Men mængden af de nødvendige satellitbilleder varierer. Det må landmand Claus Witting erkende.

»I 2017 havde jeg 30 hektar med rug, som stod på noget uens jord. Derfor ville jeg gerne køre gradueret gødskning via tildeldingskort lavet i et af de gængse programmer. Men problemet var, at jeg kun fik tre satellitbilleder i perioden 5. april til 1. juli. Og ingen af dem kom på de tidspunkter, jeg havde brug for at gødske rugen i vækstsæsonen«, fortæller han.

Ligeledes ville Claus Witting gerne have omfordelt gødning i vårbyggen.

»Men der kom ingen billeder, så jeg var nødt til at gøre noget. Det blev til, at jeg gjorde, som jeg plejede. Det var jeg jo nødt til«.

Ekstra satellit i kredsløb

Claus Wittings eksempel viser nogle af de udfordringer, der følger med landbrugets teknologiske kvantespring lige nu. Ironisk nok var det ikke programmerne, som laver tildelingskortene, den var gal med. Det var kort og godt vejret.

»2017 var et meget skyet år i den traditionelle vækstsæson. Derfor var der færre billeder fra satellitterne«, forklarer Martin Pedersen fra virksomheden Fieldsense, der netop tilbyder et program, som kan lave tildelingskort ud fra satellit-billeder.

Satellitterne overflyver ganske ofte markerne og tager billeder af dem. Men hvis det er overskyet, eller der på anden måde ikke skabes et tilstrækkelig brugbart billede, bliver det ikke gemt hos det europæiske rumagentur, ESA, som stiller billederne gratis til rådighed.

Martin Pedersen erkender, at skyerne har givet udfordringer, skøn Claus Wittings tilfælde er ret ekstremt. Men:

»Det gode er, at der er sat endnu en satellit i kredsløb til at tage billeder, hvilket betyder, at vi får dobbelt så mange billeder - eller dobbelt så store chancer for at få gode billeder«, fremhæver han.

Studerer radar-data

Martin Pedersen tilføjer, at Fieldsense også ser på mulighederne for at få billeder fra private satelliter samt en række nye muligheder.

»Vi arbejder på at kunne bruge data fra radarer, der godt kan se gennem skyerne, for når alt andet fejler er vi nødt til at have alternativer«.

Radarer kan dog ikke fortælle noget om planternes indhold af biomasse.

»Men de kan se højdeforskelle. Derfor undersøger vi sammen med en række andre parametre, om radar-data kan danne grundlag for valide markkort til at tildele gødning ud fra. Indtil videre er det dog på forsøgsbasis«, fortæller Martin Pedersen.

Tilbage hos Claus Witting er der fortsat overvejelser om at forsøge med gradueret gødskning i 2018.

»Jeg er i tvivl, om jeg vil prøve igen i år. Hvis det er rigtigt, at der er kommet en satellit mere, tror jeg, den graduerede gødskning får et forsøg mere. Bliver det ikke bedre, så dropper jeg det. Så er der selvfølgelig billeder fra droner, men så snakker vi også en anden pris,« siger Claus Witting.

Han har heldigvis ikke investeret i dyrt udstyr for at kunne omfordele gødningen. I stedet har han valgt en lavpraktisk tilgang til tingene.

»Jeg kørte en helt fast rate med gødningssprederen og gik så ud og stillede på den, når jeg på kortet i Næsgaard Mark kunne se, at jeg skulle ændre doseringen. Jeg havde lavet tre niveauer, og det tog måske 20 minutter ekstra at give gødning på de 30 ha«, vurderer han.