Slut med at kompensere i liften for pløjeretning

Chauffører på Krogsenskær ser frem til at pløje med de trimmede plove.

Det bliver spændende at se, om ploven bliver lettere at trække«.

Sådan lyder det fra Søren Tilsig, en af Krogenskærs chauffører på plovene.

Han pløjer som regel med den femfurede Kverneland EG 100 og er i dag med til at justere den ind sammen med Jens Iversen og to andre af Krogenskærs medarbejdere.

I alt er omkring 1.130 hektar i markdrift, og en stor del af arealet pløjes, så pløjningen er med andre ord en stor opgave.

»Vi har ikke som sådan målt brændstofforbruget præcist inden justeringen, men jeg er ret overbevist om, at vi kommer til at reducere forbruget, når nu plovene er 100 pct. korrekt indstillet«, siger Søren Tilsig.

Slut med at justere i lift

Tiltaget med at få Jens Iversen på besøg kommer fra chaufførerne selv.

»Ja, det var deres egen ide. Det har jo nok noget at gøre med deres ærekærhed over for at lave et godt stykke arbejde. Så jeg synes, det var helt fint«, fortæller gårdejer Jan Ulrich.

I marken bærer justeringen af plovene umiddelbart hurtig frugt.

»Jeg sidder altid med hånden på liften for at fintrimme under kørslen«.

»Men nu, når jeg har kørt et par omgange, kan jeg mærke, at jeg i forhold til tidligere ikke længere skal kompensere i liften, når jeg har vendt ploven rundt for at få den til at pløje ens til begge sider«, siger Lars Gade Mortensen, fast chauffør på den halvbugserede Lemken.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.