Selv om Kverneland har haft et år, der har været præget af adskillige nyheder, så er der endnu en premiere på Agritechnica, nemlig en majssåmaskine, hvor Kverneland har sagt farvel til princippet med en såsædsbeholder til hvert såskær.
Det er nærmere bestemt Kverneland Optima TF Profi.
»Den kom sidste år med tryksatte rækker, og det nye her er, at man efter forespørgsler fra blandt andet Danmark har lavet en central såsædstank, så landmanden ikke skal stå og fylde hele rækken af såsædsbeholdere enkeltvis. Den centrale tank kan rumme 900 liter såsæd, så der kan være en stor sæk«, siger produktchef hos Kverneland, Jesper Svendsen, der tilføjer, at det samme princip har man jo haft med gødning i mange år.
Mere om dette tema
»Systemet er luftassisteret og er ellers meget lavpraktisk«, siger Jesper Svendsen om maskinen, der fås med 8 eller 16 rækker. Gødningstanken er på 2.000 liter
Såmaskinen har debut på Agritechnica, men Jesper Svendsen regner med, at den kan leveres til danske kunder til den kommende sæson.
Såmaskinens arbejdshastighed er op til 18 km/t.
Relaterede artikler
Kommentarer