Snus, myseost og karrypølser: Vi er forskellige – også på traktorkøb

Danmark, Norge, Sverige og Tyskland har vidt forskellige mærker på traktortronerne efter 2020.

Danske traktorforbrugere køber ikke helt som naboerne.

I øjeblikket tikker statistikkerne for indkøbet af traktorer i 2020 ind fra de forskellige lande.

Og der er nogle iøjnefaldende foreskelle.

De tyske landmænd køber i stor stil tysk-producerede traktorer. Hvor danske landmænd køber en pæn portion traktorer fra CNH-koncernens mærker New Holland og Case IH med produktion i især Storbritannien, Østrig og USA, så står er det altså Fendt, Deutz og en John Deere fra Mannheim, som oftest ruller ind på en tysk gård. 

Tager vi en tur rundt i Skandinavien, så står et mærke som Valtra langt mere solidt i både Norge og Sverige. Den finskproducerede traktor ender i år som markedsleder i Norge og nr. to i Sverige. Inden vi har tallene for Finland, så er det velkendt, at mærket sælger op mod halvdelen af de nye traktorer på sit hjemmemarked.

Et fællestræk for alle markederne er, at John Deere har en solid position i alle markeder.

 

Se tallene for vores nabolande og Danmark her:

 

Tyskland:

Totalmarked: 31.180, plus 13 pct. i 2020.

1. Fendt: 6.816 stk., 27,8 procent.  

2. John Deere: 4.365, 17,8 pct.

3. Deutz-Fahr: 2.506 stk., 10,2 pct.

NB: Data for mærkerne er baseret på traktorer fra 50 hk og opad.

Kilde: Profi

 

Norge:

Totalmarked: 2.601 stk.. Nedgang på 21 pct. i 2020.

1. Valtra: 596, 22 pct.

2. John Deere: 488, 18,8 pct.

3. Massey Ferguson: 448, 17,2 pct.

Kilde: Bedre Gardsdrift
 

Sverige:

Totalmarked: 2.595, ned ca. tre pct.

1. John Deere: 637

2. Valtra: 443

3. Massey Ferguson: 429

NB: Data for traktorer over tre ton.

Kilde: ATL

 

Danmark:

Totalmarked: 1.532, et fald på ca. 13 pct.

1. New Holland: 339 stk., 22,1 pct.

2. Case IH: 311 stk., 20,3 pct.

3. John Deere: 255 stk., 16,6 pct.

Kilde: DBI IT

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.