Solide resultater hos maskinhandlerne – men milliardrisiko vokser

Landets maskinhandlere kan generelt notere sig solide bundlinjer for det forgangne år.

I snit leverede de i sidste års regnskaber et primært resultat på ca. 1,6 mio. kr.

Det er det bedste resultat i seks år – og også en spids bedre end sidste år, der ellers var udtryk for et ordentlig løft i branchen i forhold til tidligere år.

Udviklingen skete, selvom handlen med maskiner midt i 2018 bremsede op.

Det fremgår af Dansk Maskinhandlerforenings nye regnskabsanalyse af branchens økonomi baseret på tallene for hovedparten af medlemsvirksomhederne, i alt 116 maskinhandlere.

Resultaterne glæder Dansk Maskinhandlerforenings direktør Klaus Nissen, der i dag beskriver udviklingen i branchen nærmere, når maskinhandlerne mødes til den årlige generalforsamling i Middelfart.

”En af de ting, der stikker i øjnene er, at de sådan set har fået en bedre indtjening i et år, hvor der ellers var en frygt for, at det hele skulle gå i stå”, siger han.

Også i den tunge ende af skalaen er der sket en forbedring. Hvor der i 2017 var 12 maskinhandlere i kredsen, som havde et negativt årsresultat, er det denne gang ni.

Flere maskiner – større risiko

Mens indtjeningen generelt er i god gænge i branchen, så er der et parameter, som der i den kommende tid vil være fokus på at forbedre.

Balancerne er nemlig stigende hos maskinhandlerne, der det seneste år har bygget større lagre af maskiner op.

Ifølge analysen er varebeholdningen hos virksomhederne i snit steget med en femtedel. I snit udgår den nu 24,3 mio. kr. pr. virksomhed svarende til 2,8 mia. kr. for alle virksomhederne.

Der står simpelthen en stigende mængde af nyere og brugte traktorer og maskiner, der venter på en køber.

”Problemet med brugtlagrene er, at der ikke står mange trefurede plove mere. Det er større og nyere maskiner, der er sværere at komme af med. De lande vi plejer at eksportere til, de vil hellere have nyt. Så vi skal længere og længere væk med maskinerne”, siger Klaus Nissen og advarer imod, at importørerne skubber for kraftigt på for at få nye maskiner ud at stå i markedet, hvis pladsen er ved at være for trang.

”Det er vigtigt, at importørerne også bakker op om forhandlerne, og ikke presser dem til at tage de dårlige handler, hvor man potentielt brænder inde med det brugte,” siger han.   

De stigende lagre betyder også, at selvom landets maskinhandlere egentlig har samlet sig mere egenkapital, er branchens stødpuder alligevel blevet mindre i forhold til den stigende risiko.  

Hvor soliditeten efter 2017 var kommet over 30 pct., så er den nu faldet til under 27 pct., og branchens udvikling på soliditeten er pludselig blevet sat fire år tilbage.

Ifølge branchens egen analyse har knap en tredjedel af virksomhederne en for lav soliditet, der igen betyder, at bankerne tager sig ekstra betalt via ugunstigere kreditvilkår.