Specialiseret i små maskiner: Landmandens højre hånd

WorkyQuad løfter op til 400 kg og er ekstrem kompakt. Maskinen er blot en af mange modeller fra Cast Group.

Agritechnica er ikke kun stort. Det er også småt. Italienske Cast Group er et godt eksempel.

Virksomheden udstiller med en række maskiner, hvor det er størrelsen, der tæller - i nedadgående retning vel at mærke. Cast Group er specialist, når det gælder små læssemaskiner, og WorkyQuad-serien er en af dem.

Serien består af fem forskellige modeller, som alle har det til fælles, at de er skridstyrede og at chaufføren er kontravægt bagerst på maskinerne. Maskinerne er i stand til at løfte fra 300 til 400 kg og har motorer fra 11,7 til godt 22 hestekræfter. Den hydrauliske ydelse spænder fra 20 til 35 liter pr. minut.

Halvanden meter lang

Tilbage til størrelsen. For de små WorkyQuads er kun 1,52 meter lang, 0,74 meter bred og 1,25 meter høj. De løfter op i over to meters højde og kan udstyres med såvel skovl, pallegafler som halmspyd.

En af modellerne er sågar elektrisk. SSQ EcoQuad har et batteri, som gør maskinen i stand til arbejde op til syv timer, lover producenten bag. Batteriet er på 36 volt, og man kan justere maskinens powersetting fra 10 til 100 pct. afhængig af behovet. Skal man skifte batteri klares det på under fem minutter. 

Emneord Agritechnica

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.