Spektakulært midtjysk tørreri lavet af dansk træ: Udseendet er i højsædet

Thingstrup Landbrug, der er en stor leverandør af frø til rajgras, har bygget et ’state-of-the-art’ kornlager og tørreri til eget brug. Af æstetiske grunde er det bygget i træ.

Et topmoderne frøtørreri, der er skræddersyet til et behov for selv at håndtere og tørre frømængderne og køre dem direkte ind med tiptrailere.

Og alligevel bygget med en æstetisk bagtanke. Sådan er det nye, usædvanlige tørreri og planlager hos Thingstrup Landbrug i Vemb ved Holstebro.

Det spektakulære ligger dels i størrelsen - lageret og tørreriet måler 60 meter på den ene led, 30 meter på den anden, og der er 17 meter op i kippen - dels i at det er bygget i træ.

Udvendigt er det beklædt med lærk, og indvendigt imponerer den synlige konstruktion med afbarkede stammer fra skove ved Silkeborg og Skjern.

Byggeriet, der lige nåede at blive - næsten - færdig til sidste sæson, er nu 100 procent klar til brug. Med det nye anlæg er tørretiden reduceret fra 25-30 dage til 12.

Hør her Anders Thingstrup fortælle om det nye tørreri og planlager hos Thingstrup Landbrug, som Anders Thingstrup driver sammen med sin bror, Peder Thingstrup. De driver også Thingstrup Maskinstation.

Du kan læse mere om tørreriet i morgendagens udgave af LandbrugsAvisen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.