Stærk McCormick lander i 2020

X7 får flere funktioner, en ny topmodel - og så vil McCormick fra næste år tilbyde fabriksmonteret regulering af dæktrykket.

McCormick vil fra 2020 tilbyde automatisk regulering af dæktrykket fra kabinen. Argo Tractors, der står bag McCormick, har indgået en aftale med den franske specialist, PTG, om en løsning, så man kan bestille en ny traktor med systemet fabriksmonteret.

I første omgang kommer systemet til den opdaterede X7-serie, som rammer markedet næste år.

»Det bliver muligt for chaufføren at regulere dæktrykket direkte via traktorens DSM-terminal, som også styrer alle traktorens andre funktioner«, fortæller Antonio Salvaterra, marketingdirektør, Argo Tractors.

Stærk topmodel

X7-serien får fra næste år en stærk topmodel i form af X7.624 VT-Drive. Den kommer til at yde op til 240 hestekræfter ved maksimal effekt - næsten 50 heste mere end den nuværende topmodel i serien. Den trinløse transmission og de 240 heste lander i et populært segment på det danske marked.

I kabinen bliver kørehåndtaget opdateret på serien, så det nu har fem forskellige programmérbare knapper mod den tidligere My-button, som var én knap chaufføren kunne programmere til fire forskellige funktioner. Armlænet får også to ekstra knapper, så man kan skifte mellem to foragerautomatikker uden at gå ind i menuen på DSM-terminalen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.