Stabilt millionoverskud: Stor New Holland-forhandler gentager regnskab

Utrolig stabilitet fra Farmas med afdelinger i et større område i Jylland.

Det ligner næsten, at bogholderen har plottet de samme tal ind i tabellerne som sidste år.

Det er selvfølgelig en forenklet måde at gøre tingene op på, men maskinhandleren Farmas gentager meget stabilt regnskabet fra fjoråret, når man kigger igennem talrækkerne.

Bruttoresultatet i det nye 2020/21-regnskab er igen på 56 mio. kr. for maskinforretningen med afdelinger i Farsø, Viborg, Herning og Brønderslev og tæt på 100 ansatte.

På bundlinjen er der igen realiseret et overskud på ca. 5 mio. kr. med en pil opad på et par hundrede tusinde kroner i forhold til året før – og så er varelageret også stabilt på samme niveau med et niveau på ca. 70 mio. kr. Gældsforpligtelserne er faldet en anelse med et par mio. kr., så de nu ligger på ca. 91 mio. kr.

Medejer og underdirektør Ole Rosengreen er enig, at stabilitet er et nøgleord, når man ser på resultaterne.

”Kort sagt er vi godt tilfredse med årets resultat. Det har kørt som forventet og efter planen”, siger han til landbrugsavisen.dk.  

Han oplever, at salget aktuelt kører – og det seneste regnskabsår - har kørt tilfredsstillende – og i en tid, hvor leveringstiderne på nye maskiner er blevet længere, så har det til gengæld været lidt lettere at få afsat nyere brugte maskiner fra matriklerne.

For få år siden etablerede Farmas sig med en ny afdeling i Nordjylland med Brønderslev som hjemsted. I de kommende år ser fortsat repræsentation fra de nuværende lokaltioner, mens der ikke er nye planer om at etablere sig andre steder.

”Man skal aldrig sige aldrig, men det ligger i planerne”, lyder det.

Fra det nye regnskab fremgår det, at der udbetales et ekstraordinært udbytte. Det bekræftes, at det er en del af generationsskifte internt i familien, hvor stafetten gradvis gives videre til næste generation.

”Det kører stille og roligt i kulissen og fortsætter efter planen”, siger han.

Emneord Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.