Starter bremse-kampagne: Vi vil bare være pissegode til det her

Danish Agro-direktør ser stort behov for at øge niveauet og kendskabet til landbrugets bremser.

Bremser din kornvogn, som den skal – og hvad er egentlig kravene til den og din traktor?

Helt basale spørgsmål, men ikke nødvendigvis så lette at svare på.

Danish Agros danske maskinforretninger går nu sammen om at køre en større bremsekampagne, fortæller adm. direktør fra TraktorHøst Henrik Thomsen.

”Hele fokus med bremser bliver bare større og større. Vi får flere spørgsmål fra kunderne, og mange har svært ved at overskue det”, siger han som optakt til, at de 11 afdelinger under Danish Agro landet rundt kommer til at køre bremsekampagner, hvor man kan komme forbi afdelingen og få tjekket bremserne på vogne og redskaber for ca. 1.000 kr.

Til formålet har Danish Agros maskinforretninger i fællesskab købt en bremsetester, der så kommer til at køre på omgang i et årshjul, hvor hver afdeling i alt får den i fire ugers tid.  

 

 

Netop i de her dage har Danish Agro samlet 21 værkstedsfolk i Kolding for at blive dus med anlægget og lære reglerne bedre at kende.

”Vi har besluttet, at vi vil være pisse gode til det her. Timingen er god. For ti år siden var der ikke meget fokus på det, men vi hører både fra kommuner, maskinstationer, entreprenører og landbrug, at de vil have styr på det”, siger han.

For Danish Agros forventes det ikke at blive en guldkalv.

”Jeg tror ikke, at vi kommer til at tjene de store penge investeringen, men vi vil gerne bidrage til, at der bliver bedre styr på det her, og så kan der jo måske godt ligge nogle reparetioner efterfølgende, men nogle kunder vælger måske også selv at gøre det”, siger han.   

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.