Stor aftale på plads for mange ansatte hos landets maskinhandlere

Ny overenskomst for de næste tre år giver lønstigninger for HK-ansatte årligt de næste tre år.

Landets maskinhandlere og omkring 1.000 ansatte på HK-overenskomst har nu indgået aftale for de kommende tre år.

Direktør for Dansk Maskinhandlerforening Klaus Nissen bekræfter overfor LandbrugsAvisen, at der netop er indgået aftale om overenskomsten for de kommende tre år.

Som det også var tilfældet i den toneangivende aftale mellem det toneangivende industriforlig i starten af februar mellem Dansk Industri og CO Industri betyder aftalen, at der er udsigt til lønstigninger på omkring et par procent årligt i den treårige aftaleperiode.

”Overordnet set er vi tilfredse med, at vi nu får en treårig aftale, som vi kan betegne som fornuftig. Vi synes, at det er en dyr aftale, men til gengæld får vi også noget mere fleksibilitet ind i overenskomsten”, siger Klaus Nissen.

Han er langt fra ene om at sidde i langstrakte forhandlinger om løn og arbejdsvilkår i de her dage.

Natten til tirsdag blev der eks. forhandlet færdigt for et par tusind ansatte hos landets el-, vvs-, smede- og maskinvirksomheder mellem HK Privat og Tekniq Arbejdsgiverne.

Hos maskinhandlerne har forhandlerne, udover direktør Klaus Nissen også formand Jens-Aage Jensen, stadig nogle travle stunder foran sig i og med, at der stadig genstår arbejdet med at få en overenskomstaftale i hus med Dansk Metal for omkring 2.000 ansatte.

I alt forhandles der her i starten 2020 overenskomst for 600.000 privatansatte i Danmark.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.