Stor dansk interesse for Amazone-spreder

Amazone udnytter hjemmebanefordelen med stor stand. En gødningsspreder er særligt interessant til det danske marked.

LandbrugsAvisen - Agritechnica.

På den sædvanligvis store Amazone-stand på Agritechnica er der masser maskiner, som også er oplagte for danske landmænd og maskinstationer, og en af dem er den nye bugserede spreder, Amazone ZG-TS, som udstillingsdebuterer på den tyske messe.

»Ja, den er meget interessant, selvfølgelig mest til store brug og maskinstationer. Vi har solgt den første, og flere er på vej«, siger Anders Clemmensen fra den danske importør, Brøns Maskinforretning.

Nyheden har WinddControl, som kompenserer for vindforholdene, og som dermed må være oplagt udstyr i Danmark. Sensorer måler vindretning og vindstyrke, hvorefter sprederen sørger for at kompensere for det ved blandt andet at ændre på nedfaldspunktet, så man får et konstant spredebillede.

Tidligere havde den store bugserede spreder 8.200 liter i tanken - nu kan Amazone tilbyde 10.000 liter, ligesom nyheden har fået medstyrende aksel. Spredeenheden er fælles med den, som findes på de liftophængte ZA-TS, som også får mulighed for WindControl.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.