Stor-forhandler: Landmænd og maskinstationer har øget lysten til at købe ny traktor

Semler Agro mærker, at traktorsalget har fået en mindre fremgang i forhold til 2017.

Foreløbig er der registeret nye 263 nye John Deere traktorer i Danmark i år. Det er en fremgang på ca. 40 styk i forhold til samme periode i 2016.

Dermed ligger John Deere et stykke over den generelle fremgang i markedet, som har været svagt stigende indtil nu. Hos John Deere-forhandleren Semler Agro genkender salgsdirektør Lars Frederik Henningsen tendensen i sine egne bøger.

»Generelt ser vi ikke den store fremgang i traktorsalget i Danmark, men det er da rigtigt, at vi mærker øget interesse for John Deere for tiden. Køberne tager godt imod vores brede program, som betyder, at vi kan levere modeller til mange forskellige segmenter«, siger han.

Han vurderer, at fremgangen er bredt funderet over spektret af landbrug og maskinstationer i forskellig størrelse. Han peger på, at Semler Agros servicekoncept med rullende værksteder også ser ud til at spille ind.

»Der var jo en snak om, at værkstederne er flyttet langt væk fra kunderne. Vi oplever, at kunderne har taget godt imod, at vi med vores 80 biler i stedet har flyttet værkstederne ud til kunderne«, siger han.

Fokus på løbende omkostningerne

I traktorhandlerne oplever Lars Frederik Henningsen, at der kommer mere og mere fokus på, om køberen får de rette omkostninger og effektiv drift med sin investering.

»Det bliver mere og mere almindeligt, at køberen er med på en dialog om, hvorvidt han skal vælge eks. trinløs eller powershift-transmission til hans type opgaver eller via data se på, om hans traktor bliver benyttet optimalt på bedriften«, siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.