Stor forskel i pris, når der skal harves

En harve til effektiv opharvning af kløvergræs inden pløjning og såning skal opfylde flere formål:

For det første skal den neddele grønsværen i tilpas små klumper, der ikke klumper i ploven, men kan ligge på overfladen og tørre ud.

For det andet skal mest muligt rodukrudt og især økologisk problemukrudt som skræpper efterlades til udtørring på jordoverfladen.

For det tredje skal marken efterlades jævn for at sikre optimal pløjning og et perfekt såbed.

For det fjerde bør jorden ikke pakkes hårdt, da ilt er en vigtig komponent i omsætningen af kløvergræs.

For det femte har især økologer ofte en stor andel vårsåede afgrøder i sædskifter, og derfor har kapacitet også noget at sige.

Sidst, men ikke mindst skal der tabes mindst muligt kvælstof og og frigives færrest muligt klimagasser.

Lad det være sagt med det samme: En række syddanske landbrugsrådgivningers fælles demonstration på årets første forårsdag af syv forskellige harver og en fræser til opharvning af en fire år gammel kløvergræsmark ved Rødding viste ikke markante forskelle på redskaberne.

I de fleste tilfælde kræves to overkørsler for at opnå et tilfredsstillende resultat, uanset om der køres med tandharve, discharve, spaderulleharve eller kædeharve

Meget øverlig harvning kan lave et fint arbejde, men kun hvis marken er jævn. Med 20-30 mm arbejdsdybde bliver ethvert spor efter en gyllevogn eller finsnitter en udfordring.

Fra 68 til 273 kroner

Erik Nissen fra Dansk Maskinhandlerforening havde stået for det praktiske omkring arrangementet og havde lavet beregninger på driftsøkonomien i de syv harver, forstået som udgiften til diesel og løn til traktorføreren.

Regnestykket viste, hvilken forskel arbejdsbredde og fremkørselshastighed gør. Testens mindste arbejdsbredde på fire meter kostede 273 kroner pr. hektar at køre med, mens harver med seks meters arbejdsbredde generelt lå mellem 68 og 88 kroner pr. hektar. Ved at reducere arbejdsbredden fra seks til fem meter, steg hektarprisen til 113 kroner pr. hektar. Tandharver (inkl. spaderulleharven) var generelt billigst at køre med. Tandharverne var begge såbedsharver og havde dermed et ganske bredt anvendelsesområde.