Stor importør: Sprøjterne har taget et stort hop - der skal mere vand og kapacitet med i marken
Sprøjterne bliver større og større. Trailersprøjter dominerer stadig markedet.

Danske landmænd kan klare mere og mere, når de ruller ud i marken med deres marksprøjte.

Sprøjternes tankstørrelser er nemlig vokset adskillige tusind liter indenfor de senere år. Ifølge Horsch-importøren Stroco Agro efterspørges der nu typisk sprøjter med tankstørrelser på 6.000 til 8.000 liter.

”Der er mere vand med sprøjten og mere kapacitet, når der køres.  Har du en markblok et stykke fra fyldepladsen på eksempelvis 40-50 hektar, så er det ærgerligt, at man skal gå ned i vandmængde og gå på kompromis med sprøjtearbejdet, fordi du ikke har kapacitet nok. Kan arbejdet klares i en enkelt tankfuld er der meget at hente på bundlinjen. Ekstra unødig vejtransport er lig med mindre effektivitet i marken og kostbare sprøjtetimer går tabt. Det er ofte det, som bestemmer udviklingen. Bombredden er i dag ofte 30 eller 36 meter, typisk bestemt efter om det skal passe sammen med slangebommene på gyllegrejet”, forklarer Arne Gejl fra Stroco Agro.

På markedet er der en række selvkørende sprøjter. Ifølge Arne Gejl foretrækker mange af hans kunder stadig at køre med traktor og trailersprøjte

”Vi har da godt nok lige solgt tre selvkørende sprøjter. Men ja, det er markedet for trailersprøjter, der rykker. Ofte kan man lige bruge den der ekstra traktor i en snæver vending, eksempelvis i høst til en vogn, etc.”, siger han og oplyser, at de professionelle brugere naturligvis har altid trailersprøjtetrækket klar i hele sæsonen til hurtig udrykning. Han kalder det ekstremt nemt og hurtigt at til- og frakoble en moderne sprøjte som Horschs egen Leeb sprøjte i dag via LS hydraulik og Isobus.  

Mere præcis sprøjtning

Han oplever, at landmændene i stigende grad går op i, at afdriften minimeres via dyseteknologi. Han mener dog også, at der børe være mere fokus på bommenes præstationer, når der omtales minimering af afdrift.

Ugens handel: Trailersprøjte med 36 meter bom indsat i Kirke EskilstrupMaskiner Onsdag 25. oktober 2017 · 06:56

”Mange har heldigvis fået øjnene op for at minimeret afdrift kombineret med største virkningsgrad af planteværnsmidlerne. Det er egentlig godt, at der er begyndt at komme afdriftsregulativer. I gamle dage sagde man, at det var rigtigt fint sprøjtevejr, når der stod en flot tåge bagved – det gav en voldsom afdrift og dermed mindre virkningsgrad af planteværnsmidlerne og fare for at tilsvine det omkringliggende miljø”, siger han og peger på, at der i dag er både 75 og 90 pct. afdriftskrav til dyserne ved nogle behandlinger.

”Men man bør også se på, hvad bommene kan præstere. I min optik er det vanvittigt, at der ikke også stilles krav til bomhøjden ved afdriftskravene. Ved store bombredder må det absolut være et krav, at bommene også kan arbejde under vandret, og bomhøjden kan tilpasses til terrænet”, siger han.

Skal være enkel og hurtig søndag morgen

Sprøjtetimerne ligger ofte på skæve tider af døgnet, hvor der stilles ekstra store krav til brugervenlighed og ikke mindst komfort. Derfor lægger mange brugere også vægt på, at sprøjten skal være et stabilt stykke værktøj, hvad angår bomstyring og betjening, samt at sprøjten er let og hurtig at rengøre indvendigt efter hver opgave, fortæller han.

”Det er også de små men vigtige detaljer, der er vigtige, når man en søndag morgen står op midt på natten og kommer hjem senere på morgenen og kan gå ind og spise rundstykker med familien”, siger han.    

Mange sprøjter og såmaskiner er klar til at udføre arbejdet med gps-præcision. Arne Gejl er lidt mere usikker på, om det altid bliver brugt.

”For mange koster det rent faktisk gratis at arbejde efter tildelingskort. Mange brugere har gps autostyringssystemer i forvejen – systemer der er Isobus kompatible og forberedte til den nye verden. Det er bare at koble skidtet til. Det er ukompliceret. Men alligevel er der en del, som ikke bruger det”, siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.