Stor svensk messe tager nødplanen frem

Borgeby Fältdagar lidt udenfor Malmö tiltrækker normalt mange danske besøgende.

Der plejer at være godt fyldt op med danske besøgende og danske udstillere af maskiner og løsninger til markdriften på den svenske landbrugsudstilling Borgeby Fältdager i slutningen af juni.

Men for andet år i træk bliver messen på markerne ikke langt fra Malmø ikke afholdt på sædvanlig vis, meddeler messearrangørerne HIR Skåne.

Indtil nu har planerne ellers været, at forhåbningen om mindre smitte i takt med vaccinerne blev mere og mere udbredt, at messen kunne gennemføres på nogenlunde normal vis.   

De svenske myndigheder opererer ligenu med restriktion, der peger frem mod et besøgsantal på mellem 100 og 600 deltagere ved udendørsarrangementer. Det er alt for lavt for Borgeby, der normalt tiltrækker tusindvis af svenske landmænd og et stabilt antal landmænd fra de øvrige nordiske lande.

I stedet er plan B at gennemføre en række mindre fysiske markdemonstrationer i de mange forsøgsparceller på området i Borgeby samt diverse maskindemonstrationer og digitale events.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.