To store hollændere solgt på Agromek
På New Hollands stand på Agromek blev der solgt to eksemplarer fra mejetærskernes superliga, New Holland CR 10.90.

Her til morgen på New Hollands stand på Agromek var smilene næsten lige så brede som skærebordet - og med god grund. To kunder købte sig hver et eksemplar af producentens topmodel, New Holland CR 10.90.

Jens Gammelgaard, som sammen med sønnen Allan driver I/S Gammelgaard ved Odder havde længe haft den store New Holland inde i overvejelserne, og på Agromek slog han til og aftalte handlen med S.P. Madsen fra S.P. Maskiner i Skanderborg.

»Vi havde to mærker inde i overvejelserne, men valgte den store New Holland. Nu glæder vi os til at se nærmere på den her på standen,« siger Allan Gammelgaard, som sammen med sin far driver 550 hektar. Både far og søn bliver piloter på maskinen i næste sæson sammen med ejendommens driftsleder.

Kragmann skal sælge New Holland Fredag 19. september 2014 · 14:32

»CR 10.90 er kulminationen på 40 års teknologisk udvikling, og det er verdens største mejetærsker. Det var en stor glæde at kunne sælge to eksemplarer af topversionen, som trods alt kun har været på markedet siden september«, siger Tonny H. Grønne, salgsansvarlig for høstmaskiner hos New Holland. Foreløbig er der ialt solgt cirka 20 styk af den nye CR-generation.

Mere om dette tema

Læs om Agromek samt nogen af de nyheder, de byder på, nedenfor.

Den anden New Holland CR 10.90 blev solgt på Agromek af sælger Michael Bo Larsen, Sivertsen i Roskilde til Martin Knudsen på Sortkildegård i Kirke Saaby. Han driver cirka 700 hektar og driver maskinstation ved siden af.

Relaterede artikler

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.