Stort boom i ansatte hos Hardi på Falster

Gået fra ca. 350 ansatte i september til 425 i dag.

Sprøjteproducenten Hardi har fået tiltagende travlt på det sidste.

Hardi, der producerer en del af sine sprøjter på Falster, oplyser, at man siden har september har øget medarbejderantallet med cirka 20 pct. på den danske fabrik.

De 425 ansatte skal nemlig håndtere et stigende antal ordrer. Således melder Hardi  en pressemeddelelse om 25 pct. flere ordrer i første halvår af det nye regnskabsår i forhold til perioden sidste år.

”Det er jo en fantastisk situation for HARDI efter flere udfordrende år,” lyder det fra Christian Stigel, vice president for global marketing & product management hos Hardi.

Den i dag franskejede virksomhed kommer fra flere svære regnskabsår med store millionunderskud, men kan nu se frem i et år, hvor der er vækst i eksisterende markeder som Australien, USA, Frankrig og flere andre europæiske lande, mens nye markeder i Fjernøsten og Centralamerika også medvirker til væksten.

Hardi måtte i 2019 konstatere et minus på 133 mio. kr., mens resultatet for 2020 endte langt bedre – men dog stadig med et underskud på 10,2 mio. kr.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.