
Som et overraskelsesangreb viste Lemken for et år siden den første udgave af en ny strigle med bredder på op til ni meter.
Dengang var den klædt i et sort, kamufleret design for at understrege, at det var et fremtidigt produkt – og det var stadig et spørgsmålstegn, om den egentlig skulle produceres i Lemkens blå farver.
Ifølge en pressemeddelelse fra Lemken kommer striglen i et begrænset oplag til 2024-sæsonen – i blå farver og med Lemkens logo på siden og i to bredder på seks og ni meter i første omgang.
Striglen, som har fået navnet Thulit, har en afstand mellem tænderne på 31,25 mm fordelt ud på otte rækker. Det giver 32 tænder pr. meter arbejdsbredde.
Et af argumenterne Lemken slår på er, at man via hydraulikken kan lægge et tryk på op til fem kg på tænderne.
Relaterede artikler
Kommentarer