Sydkoreanske Tym klar med smalsporet 35-40 hk traktor

Med fabriksmonteret kabine og bl.a. lav venderadius melder Tym T393 klar til det danske marked.

Har du brug for en mini-traktor, der kommer let rundt og kan løfte op til 1.200 kg og har kabine med aircon, så kan sydkoreanske Tyms T393 være en mulighed.

Helms TMT-Centret er nemlig klar med den nye traktormodel på det danske marked, oplyser importøren i en pressemeddelelse.  

"T393 er en fantastisk tilføjelse til TYM-produktlinjen, der tilbyder premium-funktioner i en kompakt og omkostningseffektiv pakke. Til ethvert arbejde, du udfører hjælper en arbejdshest altid. Med det i tankerne har vi valgt vores nyeste tilføjelse til den kompakte linje for, at sikre den yderste produktivitet ned til mindste detalje”, siger produktansvarlig Allan Helms.

Producerer 10.000 traktorer

Mens Tym ikke er blandt de mest kendte traktormærker i Danmark, så har traktormærket efterhånden vundet en del frem rundt omkring i verdenen og producerer mere end 10.000 traktorer om året.    

T393-modellen leveres med en 39 hk Yanmar-motor, en HST-transmission med tre trin og er udstyret med en ny 'Auto Throttle' -funktion, der forbinder HST-pedalerne med motorens gasregulering for at synkronisere traktorens hastighed og motoromdrejningstal, hvilket skal være med til at reducere brændstofforbruget.

T393 kan også leveres med ekstraudstyr som f.eks. en frontlæsser, gravearm, frontvægt kit og frontlift/PTO.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.