Sådan en kabine har du aldrig set før

Spækket med masser af teknologi byder CAB Concept Cluster kabinen på et indblik i næste generations kabiner.

Gruppen af deltagere tælller Fritzmeier, Grammer, Hella og Det Tekniske Universitet i Dresden, Tyskland - blot for at nævne nogle få. Men fælles for alle deltagere i projektgruppen "CAB Concept Cluster" er, at de står bag Agritechnicas mest avancerede og spændende kabine.

Hele projektet handler om at forene de mange teknologier fra partnerne til én samlet kabine for at se, hvad man rent faktisk er i stand til at fremstille anno 2017. Og det er ikke så lidt.

Lys advarer

For det første er kabinen udstyret med sensorer hele vejen rundt, som detekterer og holder øje med omgivelserne. Sidespejle er der intet af. De er erstatet af ultra-vidvinkel kamereaer for at reducere blinke vinkler til lig nul. Alt hvad kameraerne ser, vises på to mindre terminaler i hver side af kabinen.

På den store HMI-terminal kan chaufføren vælge forskellige grader af automation. For eksempel kan sensorerne sættes til automatisk at overvåde omgivelserne og give alarm, såfremt systemet fornemmer fare.

»Hvis man høster, så har man fokus ud på skærebordet og ser måske ikke, at der er fare på færde andres steder. Afhængig af omstændighederne og opsætning kan vi eksempelvis advare chaufføren via kabinelyset, som går fra et neutralt blålig lys til et rødligt af slagsen. Vi kan også indstille de specielle matrix-LED lygter til at lyse området op, hvor faren befinder sig«, forklarer Andreas Hingel, udviklingsdirektør hos Hella, en af parterne i projektet.

»Netop lyset på kabinen er ekstremt avanceret. Som chauffør kan man skrue op og ned for lyset på forskellige sider af maskinen. Men der er også en autofunktion, som, når man kobler den til, sørger for det hele.

»Masser af lys hele vejen rundt er ikke altid nummer et. Vores system måler mængden af reflekterende lys og skruer selv ned for det, hvis der er for stor reflektion, så det trætter chaufføren. Kabinen har også et internt kamera som aflæser ens øjne og ansigt. Når man drejer hovedet, følger lyskilden med, eftersom lygterne på maskinen lyser op der, hvor man ser hen.

Intet rat i kabinen

Kabinen har intet rat, men i stedet et lille drejehjul på venstre armlæn. På det højre armlæn er en række kontakter samt et joystick. Den del af kabinen er Grammer ophavsmand på. Bosch står bag meget af elektronikken - eksempelvis den online OEM server, hvor alle, der benytter HMI i princippet kan uploade sine data til uafhængig af mærke.

»Vi har også en online app-store, hvor man kan hente nye programmer ned eller andre tidligere gemte indstillinger ned i maskinen - eller uploade dem til skyen, så de ligger der sikkert til næste gang«, fortæller en af Boschs’ medarbejdere.

Kabinen skal ikke gå i serieproduktion. Men mange af komponenterne på den er allerede i eller tæt på en serieproduktion hos de forskellige fabrikanter.

Oven på kabinen har du også en drone til at hjælpe dig. Den kan du sende i marken efter behov, og den returnerer selv til kabinetaget, når den er færdig med sin opgave.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.