Teenager købte den første presser som 13-årig - bruger alle sine penge på maskiner
Mathias Kold er 16 år og har aldrig været i tvivl om, at han skal være landbrugsmekaniker. Han købte sin første presser som 13-årig og sværger til de gule og grønne John Deere. Her fortæller han om, sin store passion.

"Jeg har altid været vild med maskiner. Så længe det kan starte og ryge lidt, så er jeg tændt.

Jeg var ikke mere end 8 år gammel, da jeg for alvor begyndte at få olie på hænderne. Vi bor på et nedlagt landbrug, så der er rigelig plads at boltre sig på både med alt fra markræs til at samle på havetraktorer.

Jeg har opbakning fra min familie. Især min far.

Mor kan godt sige, at jeg er en værre en, når jeg bruger alle mine penge på maskiner, men jeg ved hvad jeg vil blive dygtig til, og så er det da bedre end at bruge dem på øl eller smøger.

Den første presser

Der stod den her presser på nabogården jeg havde set på.

Den var gammel men grøn og gul som en John Deere skal være.

Der var stadig 3 år til at jeg ville kunne køre den, men det var et røverkøb, og så kunne jeg fikse den op indtil da. Der er gået uendeligt mange timer med at skrue i gamle havetraktorer og reparere maskiner, så da jeg endelig fyldte 16 kunne jeg slet ikke vente med at komme ud at køre.

Landbrugselever stod op klokken tre for at høre om deres fremtid Tirsdag 2. maj 2017 · 13:06

Første gang jeg fik brugt min John Deere 342 var for min nabo. Han havde klaret 1 hektar, så den sagde jeg, at jeg kunne ordne.

Jeg fik et par kammerater med, og jeg tror vi pressede hele dagen. Det var en fed oplevelse, jeg vil huske meget længe. Der er få ting som at

drømmer om maskinstation i australien

Jeg har overvejet at tage en gymnasiel uddannelse, men det bliver jeg ikke glad af.

Der skal hestekræfter og praktiske udfordringer til, ellers keder jeg mig ihjel. Det går ikke at sidde i klasselokalet hele tiden for mig. Jeg vil hellere i gang med det jeg brænder for, for ellers brænder jeg selv sammen.

Mine forældre har selvfølgelig taget snakken med mig, men de kan også godt se fornuften i ikke at bruge tiden uden at holde af, hvad man laver.

Jeg er blevet lovet start på et praktidsted i Hornslet på Djursland, så jeg kan begynde uddannelsen til landbrugsmekaniker til sommer. Jeg glæder mig til at arbejde med det jeg elsker, og når jeg er færdiguddannet, vil jeg også rejse med det.

Min onkel har forbindelse til en maskinstation i Australien, hvor jeg gerne vil hen og arbejde med alle de store bedrifter. Men jeg skal selvfølgelig hjem til Danmark igen bagefter".

Faktaboks

Mathias lige nu:

  • Er igang med at tage kørekort til bil.
  • Han kigger efter bil og vil gerne købe en VW Golf eller Polo.
  • Udover skolen arbejder han som medhjælper ved MK Stål og Maskinteknik i Nørager.
  • Han tager gerne ud og presser halmballer på mindre landbrug omkring én hektar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.