Traktor landede oven på kælkende døtre

En far fik en slem overraskelse, da han legede med sine døtre.

En familie ved Videbæk i Vestjylland kom søndag ud for en grum ulykke, der dog til al held endte uden alvorlige skader, skriver Ikast Avis' nyhedssite.

Faren havde bundet en en gammel kølerhjelm efter sin traktor med et reb. På kølerhjelmen sad døtrene, der var mellem tre og 12 år, beretter vicepolitikommissær Bjarne Højgaard fra politiet i Ringkøbing til mediet.

På et tidspunkt faldt frontlæsseren til jorden, så traktoren standsede og løftede begge bagdæk. Herpå fortsatte kølerhjelmen ind under traktoren, der landede igen med pigerne under sig.

En pige kom på skadestue, en anden fløjet med lægehelikopter til Aarhus. Begge slap dog med overfladiske skrammer, skriver mediet.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.