Traktorens Toyota skuer mod fremtiden

Denne artikel er nr. 13 i rækken af artikler i temaet om traktormærker i TraktorTechs samlede traktorleksikon, som blev udgivet sammen med TraktorTech's årbog i december 2020.

Rækken af de 22 udvalgte traktormærker går fra Acam til Zetor og er researchet af Holger Schmidt og skrevet i samarbejde med TraktorTechs Christian Juel Jørgensen.

 

Da Gonshiro Kubota i 1890 som 19-årig etablerer en støbejernsvirksomhed er han intetanende om, at Kubota bliver til en koncern, som i 2002 har produceret 20 mio. motorer i 2002 og runder tre mio. producerede traktorer året efter.

Der er nok mange, som i dag kender til Kubotas store produktion af motorer. Grundlaget starter i 1922, hvor Kubota begynder at producere oliebaserede motorer til landbruget og industrien. Fire årtier senere udvikler Kubota Japans egen første landbrugstraktor. Få år senere begynder produktion af traktorer specielt udviklet til rismarkerne.

Efterhånden udvider Kubota også sortimentet, så der kommer flere produkter med til landmændenes maskinpark. I 1969 er det eksempelvis tid til at få særlige ris-mejetærskere med.

I 2019 kommer Kubota med noget af en futuristisk selvkørende traktor.

Den tradition er faktisk ikke helt ny. Allerede i 1970 i forbindelse med verdensudstillingen i Osaka præsenterer Kubota et bud på, hvordan fremtidens traktor år 2000 kommer til at se ud med en masse automatfunktioner m.m. Som vi tidligere har skrevet i TraktorTech, så lægges der vægt på førerkomfort og let betjening.

I de senere år har Kubota bl.a. markeret sig som stadig mere full line producent med opkøbet af Kverneland Group, som i dag også producerer en række maskiner i Kubotas farver.

 

Det skal du også læse

Du kan allerede nu læse mange andre artikler fra vores hjemmelavede traktorleksikon. Se bare blot her: For et par uger siden startede vores artikelserie bestående af små omtaler af udvalgte traktormærker med traktormærket Acam fra Holbæk:

Den hed Acam: En meget dansk traktor fra Holbæk

Dagen efter hørte vi om Bukh: Den største danske traktorproducent

Onsdag blev det tid til at høre om ophavet til Case:

Navnet er Case: Fra dampmaskiner til Steiger-muller

Torsdag var vi en tur forbi Claas og deres traktorhistorie:

Glem Renault: Med ’Projekt 207’ ville Claas også lave traktorer

Fredag hørte vi om et meget lille dansk traktorprojekt, som blev præsenteret på Bellahøj i 1950'erne, og tiltrak sig interesse fra fjerne destinationer.

Nok et dansk traktormærke: Danhorse var på mange måder foran for sin tid

Lørdag var det tid til en lille overflyvning i David Browns univers, der bl.a. bød på en lille reference til selveste James Bond.

Britisk producent var både traktorbygger og Bond-leverandør

Søndag var turen kommet til Deutz og deres enormt store produktion af traktorer:

Så stor var Deutz i 70’erne

Mandag var det tid til at høre mere om Fendt, hvor vi bl.a. rundede lanceringen af en meget berømt gearkasse. 

Tirsdag var vi en en tur forbi det andet mærke, der smeltede sammen med Ford og blev til New Holland, Fiat. 

Med den Fiat-serie kom der helt nyt niveau for førerkomfort

Onsdag var det tid til at høre mere om Ford:

Det skal du vide om Ford-navnet: Henry måtte bruge sønnernes navne

Torsdag kom vi med til fødslen af en International gigant:

IH-brand blev født som en gigant

Dagen efter blev vi Amerika og kom en tur forbi Moline:

Under den store depression: Deere fik farmerne igennem krisen

I weekenden var vi så atter tilbage til Danmark til et af de mest specielle kapitler i dansk traktorhistorie:

Det var også et dansk traktormærke: Den fynske genbrugstraktor

 

 

 

Faktaboks

  • 1960: Japans første landbrugstraktor udvikles af Kubota. 
  • 1972: Etablerer sig i USA. 
  • 2003: Passererer tre mio. traktorer i produktionen. 
  • 2012: Køber nok aktier til at sikre sig Kverne-land på børsen i Oslo. 
  • 2015: Etablerer fabrik i den nordlige del af Frankrig, der skal stå for produktionen af traktorer til det europæiske marked. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.