Traktorimportør: GPS-tyve hærger – her er, hvad du kan gøre
Et er at miste sin gps og antenne, men markdata kan du forholdsvis let beskytte.

Som beskrevet i de senere dage her på landbrugsavisen.dk og flere andre steder i pressen, så hærger gps-tyve igen landbrugets maskiner.

New Holland oplyser i en mail, at de også oplever tyverier hos flere kunder rundt omkring i landet. Herfra lyder anbefalingen, at man får oploadet data til mærkets datacentral i skyen, MyPLMConnect fra sin egen konto – i dette tilfælde MyNewHolland. For mange traktorer sker overførslen ved, at man gemmer sine data fra traktoren på et USB-stick og så efterfølgende oploader den.

Den nye generation New Holland T7 Stage 5-modeller tilbyder dog direkte trådløs overførelse fra computeren via telematik, der kræver et abonnement.

Samme teknik er i øvrigt integreret i den nye stortraktorserie T8, der netop nu lander i Danmark – i øvrigt meget lignende, hvad man i den nye Magnum hos det andet CNH-mærke Case IH. Muligheden for at sende data videre i skyen eksisterer også hos andre mærker – eks. hos John Deere.  

New Holland oplyser, at det også er muligt at få telematics-udstyr eftermonteret på tidligere traktormodeller.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.