Traktormarkedet her og nu: 14.000 hk i prisbelønnet serie på vej

Gamle ærkekonkurrenter kæmpede om oktobers traktortrone – og så kom nok et eksemplar af årets traktor i Europa på danske plader.

Traktorstatistikken og dermed navne på mærker, modeller mm. der fik plader på i den forgangne måned.

Vi har spottet en række tendenser i tallene.

Bedst i måneden: John Deere mod New Holland

Første og fremmest er stillingen i toppen denne gang en hård dyst mellem John Deere og New Holland. Til sammen står de for over halvdelen af markedet med John Deere en anelse mere formstærk med 31 enheder og næsten en tredjedel af markedet. Tager man New Hollands CNH-bror Case IH’s femtedel af markedet med, så stod de to producenter i form af Deere og CNH-koncernerne for to-tredjedele af markedet!

Stille måned: Claas og MF tog en slapper

Har man fulgt godt med i år, så har man nok bemærket, at MF i mange måneder har ligget med lige under de allermest solgte mærker, og Claas også har ligget meget stabilt i statistikkerne. I oktober var det stille for begge mærker.

 

 

Totalmarkedet: Stabilt uden at være prangende

For totalmarkedet var der status quo i oktober med 107 nyregistrerede enheder mod 106 sidste år. Går man to år tilbage blev der nyregistreret hele 121 traktorer i Danmark, mens det igen lå under 80 enheder i oktober 2016. Ergo, det kan svinge meget, men oktober 2019 har faktisk været ganske stabilt.

Særlige modeller: Hædret i Hannover – indregistreret i Nyborg

I sidste weekend stimlede en række journalister og branchefolk sammen til kåringen af årets traktor i Europa. Hovedprisen gik til Fendts nye 900-serie og modellen 942.

Den er der også interesse om i Danmark. DBI IT’s database traktorstatistik.dk, som altså er der, hvor journalister og branchefolk henter data, viser, at der i oktober blev nyregistreret en ny Fendt 942. Fendt oplyser i øvrigt, at der i øjeblikket er 12 styk af modellen i Danmark, og at der er mange flere på vej. Der er nemlig bestilt ca. 14.000 hk fra Fendts nye 900-serie, som også går under navnet generation 6.

Er du en af dem, som har bestilt sådan en traktor hjem, så lyder meldingen, at de fleste er i produktion i øjeblikket, og ankommer her til lands i løbet af de næste tre måneder.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.