Traktorsalget i Storbritannien steg markant i 2017

Traktorsalget steg 13 procent i 2017 i Storbritannien.

Britiske landmænd købte sidste år i alt 12.033 nye traktorer. Det er en stigning på 13 procent i forhold til året før, skriver Agriland.ie.

December bød på en eksplosiv stigning. Der blev denne måned alene solgt 1360 traktorer. Til sammenligning blev der samme måned forrige år solgt 515 traktorer. Altså under halvt så mange.

Årsagen til december-eksplosionen skyldes, at forhandlere har indregistreret mange traktorer, inden de nye sikkerhedsregler trådte i kraft ved årsskiftet, skriver Agriland.

Der findes ikke tal for markedsandelen for 2017 eller 2016, men i 2015 blev John Deere det største mærke med 30,2 procent af markedet. Herefter kom New Holland med 18,7 procent, Massey Ferguson med 12,1 procent og Case IH med 8,4 procent.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.