TraktorTech tester - og er stor fan af ny terminal i MF 8740 Dyna-VT

Massey Fergusons 8700-serie har i 2018 den helt nye Datatronic 5 som standard. TraktorTechs testkører er stor fan af terminalen, som du kan læse i den store testkørsel i årets TraktorTech nr. 2.

Traktoropdateringer: Det har handlet meget om motorer og brændstof - og knapt så meget om direkte forbedringer for chaufføren de seneste år.

På Massey Fergusons største traktorserie anno 2018 forholder det sig omvendt. 8700-serien er som den første i MF-regi udstyret med den nye Datatronic 5-terminal.

Vi har været i marken med topmodellen, MF 8740 Dyna-VT Exclusive, som blev lanceret sammen med Datatronic 5, for at se, hvad terminal - og traktor naturligvis - egentlig kan præstere.

“Det er jo bare en ny terminal”. Ja, men sagen er, at den for mange piloter er blevet det vigtigste instrument overhovedet på grund af vores førende position på det teknologiske område. Der findes næppe andre lande, hvor autostyring er lige så udbredt, eller hvor der er så stor fokus på brugen af sektionskontrol som i Danmark.

Datatronic 5 klarer det hele. Med sin ni tommer store touch-skærm monteret i armlænskonsollet har du adgang til autostyring, sektionskontrol og langt de fleste andre af traktorens funktioner.

Terminalen har ekstrem stor bevægelsesfrihed, så jeg kan rykke den hen, hvor den passer mig bedst. Skærmens overflade gør sammen med dens kontrast, at jeg fint kan se indholdet i solskin.

Hurtigere terminal

Med en ny processor arbejder Datatronic 5 hurtigt i sig selv, og det er langt hurtigere at navigere rundt mellem menuerne på grund af en række swipe-funktioner oven i hatten. Her kan den gamle terminal uden touch-funktion slet ikke følge med.

Menustrukturen og brugerfladen er meget enkel - og i en hel anden liga i forhold til den tidligere model, som jeg ofte har fundet lidt besværlig. Jeg har en klar fornemmelse af, at Massey Ferguson har lagt mange timer i udviklingen på det punkt. Lad mig komme med et eksempel:

Massey Ferguson har udviklet to former for autostyring på terminalen: En meget enkel udgave eller en avanceret. Den simple løsning er beregnet til brug, hvis man blot skal en tur i marken med sin stubharve og ikke allerede har lavet kørespor i marken. Den avancerede udgave er der, hvor man tegner sine marker op og gemmer sine tilhørende data.

Begge muligheder er til at finde ud af, synes jeg. Men jeg kan godt lide, at Massey Ferguson med de to valgmuligheder ikke gør det sværere, end der er behov for. I den lette version er det vitterlig blot at vælge, hvilken type linjer du vil lave, trykke på A’et i terminalen, køre 10 meter og slutte af ved at trykke på B’et i terminalen.

Køb TraktorTech

I årets TraktorTech nr. 2 går vi meget mere i dybden med traktoren på de seks sider, hvor vi udfolder nyheden.

Men dette TraktorTech er naturligvis også meget andet. For de historieinteresserde er vi denne gang rejst tilbage i tiden i Japan, hvor Kubota bl.a. præsenterede en meget speciel fremtidstraktor på verdensudstillingen i Osaka i 1970. For de 79 kr. kan du også læse stor reportage fra Langelund Maskinstation.

Mangler du et abonnement? Klik på vores bestillingsside

Du kan også købe TraktorTech i kiosker over hele landet. Se vores forhandlerliste

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.