TraktorTechs gyldne klip: Skidt med larmen, der skal være Volvo på farmen

LandbrugsAvisen og TraktorTech fejrer i disse dage traktormagasinet TraktorTechs ti års fødselsdag med en række tilbageblik fra årene, der er gået. Denne artikel blev bragt i TraktorTech nr. 6 2010. Fotos er taget af fotograf Jesper Nørager Sørensen/Polfoto

MIN TRAKTOR: Én Volvo-traktor for hver ti hektar jord. Sådan er traktorparken skruet sammen hos landmand og mælkeproducent Finn Laursen ved Hobro.

Her vrimler det med svenskrøde klassikere fra 70’erne og 80’erne, og glæden over dem kan han ikke skjule. Det viser smilet på hans læber, mens han viser flåden frem for TraktorTech, inden de fleste kører i marken for at høste græs til køerne.

Finn Laursen er et levende bevis på, at der ikke nødvendigvis skal en Valtra S 352 med trinløs transmission foran snittevognen eller en N121 Ecopower foran blanderen.

Ni ældre røde klasikere kan sagtens klare opgaverne, og selvom de larmer og kræver fingersnilde, så gør de Finn Laursen til en ekstra glad landmand.

»Det var en drengedrøm at have sådan en Volvo 810, men så greb det om sig,« fortæller

han og indrømmer: »Jamen vi er da godt hjulpet med traktorer nu, men så kan vi altid fyre op i en ny, hvis en går i stykker,« smiler han.

Småting fikses hurtigt af hans medhjælper eller Finn selv. Større ting må vente til vinterhalvåret, og eventuelt bliver det en opgave for en smed.

»Vi er ikke gode til selv at reparere,« indrømmer han.

»Derfor køber vi kun nogle i god stand.«

Ikke øm overfor Volvo'erne

Trods det bliver traktorerne brugt hårdt. I dag er ingen undtagelse, hvor der både skårlægges, snittes og køres græs hjem. På andre tidspunkter trækker de en 7,4 meter bred harve, en firefuret plov og en grubber. Finn Laursen er nemlig ikke øm over traktorerne. De spiller alle sammen en rolle i landbruget, ligesom da de var nye. Det, synes vi på Traktortech, er god stil.

Jo vist larmer de, og der bliver stegende varmt i skuret om sommeren, men Volvo-glæden overskygger alt. Det er tydeligt at høre.

»Vi kører med åben dør, og så kan vi samtidig nyde det allerbedste ved det hele – nemlig lyden.« smiler Finn Laursen og fastslår:

»Det er ikke komforten, de er købt for, men fordi vi går og hygger os med dem. Og på vores areal er det jo ofte kun tre til fire timer, vi kører ad gangen, så det er til at holde ud,« synes han.

’Hvor er de traktorer, du driver landbruget med?’

Medarbejderne vil gerne køre i de gamle slæder. Det sker dog at besøgende efter at have set Volvo`erne, spørger Finn: ’Hvor er de traktorer, du driver landbruget med?’

Der er dog flere fordele ved hans traktorflåde end bare hygge og lyd til øret. Derfor anser Finn Laursen dem heller ikke som en dyr hobby.

»De fleste er købt brugt i Sverige, og du kan jo have mange ældre traktorer til 80.000, før det bliver dyrere end at have én ny,« forklarer han og er overbevist om, at deres værdiforringelse næsten er nul.

»Jeg køber kun fine eksemplarer og er forbavset over så mange af dem, der handles. De, der ikke er kørt i smadder, holder værdien godt, fordi der er mange, som vil have dem,« siger han tilfreds.

Voldsomme Valmet’er må ikke gå i stå

Snittevognen kan tæmme Valmet’erne, men sker det, er PTO’en svær at få i frigear igen, da den er elhydraulisk. 2005’eren er en af de traktorer, der kører mest på gården. Den bliver dog snart afløst foran snittervognen af en Valtra T190 med flere koblingsfri gear.

De to Valmet-traktorer deles om de fleste opgaver.

»De har luftaffjedrede sæder og drejer rimeligt,« forklarer Finn, og har i dag 2005’eren foran snittevognen.

Den trækker godt med sine 171 heste på tappen, men det er også et mareridt, hvis den går i stå i skåret.

»Det er elhydraulisk kraftudtag, så hvis den visner midt i det hele, kan man ikke koble pto’en fra igen,« forklarer Finn Laursen. Derfor ser han frem til at få Valtra T190’eren foran med sine tre koblingsfri gear.

Desuden har begge Valmet’erne for lav kølekapacitet, synes han. De hvirvler meget græs op, og det er ikke nemt at rense kølerne.

Valtra-slangen i paradiset

På et tidspunkt får Finn Laursen sagt, at han har købt en brugt Valtra T-190.

»Jeg havde ellers svoret, at jeg aldrig ville købe en nyere traktor, men det er simpelthen for at få nogle flere koblingsfri gear til snittevognen og en koblingspedal, der er lettere at træde ud,« indrømmer han flovt.

Netværket holder dem i gang

Det er let at få tips til Volvo’erne synes Finn Laursen.

»Jeg er fascineret over hvor mange unge, der er interesserede i dem, og så har vi et helt netærk af Volvo-fanatikere, som hjælper hinanden,« siger han. Samtidig passer mange dele med Volvo lastbiler,

imens de mere besværlige dele eksempelvis TracTrolplader kan renoveres hos traktortrækfolket.

»Men man skal bruge begge hænder til at skille en Volvo ad, for delene er tunge,« griner Finn Laursen og

tilføjer:

»En Ford kan man splitte ad med én hånd, imens den anden bladrer i reservedelsbogen.«

Favoriten: Volvo BM 2654

Der er også lidt nostalgi i glæden ved Volvo-flagskibet. Favorittraktoren? »Det er 2654’eren. Jeg synes,

det er en flot traktor, og så bliver jeg jo lidt salig, for jeg var jo en knejt, da den kom frem,« siger Finn Laursen.

Den store firehjulstrækker har kun gået – HOLD FAST - 4000 timer, og det kan ses. Kabinen er fuldstændig

intakt, og både lak og streamers på motorhjelmen er spejlblanke og fri for gamle maskinstationsnumre.

Dens brede Trelleborg-dæk er prikken over i’et, men de giver også en del rystelser i kabinen, indrømmer Finn, men lyser hurtigt op i et smil igen.

»Når jeg kører stille og roligt med storriven en dejlig sommerdag, så savner jeg ikke en ny traktor.«

Heller ikke selvom døren er åben lige ud til det blanke rør for at holde temperaturen ud. Der er nemlig indbygget lyddæmper i røret, som ifølge ham tager det værste rabalder. Traktoren, der samtidig er den dyreste Volvo, Finn har købt, er også en af de traktorer, som har den største venderadius.